Vejen
Westerstraße var det navn, Vestergade havde fra omkring 1890 og frem til Genforeningen i 1920. Inden da blev gaden kaldt Westen-Chaussee. Årstallet for skiftet til Westerstraße er ikke helt sikkert, men navnet ses på f.eks. postkort omkring dette tidspunkt.
Vestergade er den ene halvdel af hovedgaden i Vojens, hvor den anden halvdel udgøres af Østergade. Vejen løber fra viadukten under jernbanen midt i byen i svag sydvestlig retning til den når rundkørslen ved Over Jerstalvej/Rådhuscentret. Herefter fortsætter den mod sydvest, til den når Billundvej.
Gennem tiden har der været to store omlægninger af Vestergade - en i den østlige og en i den vestlige ende. Mod øst blev vejen i de tidlige 1960ere lagt om og ført under viadukten. Før da løb Vestergade over en jernbaneoverskæring lige syd for, hvor viadukten i dag ligger. Det resulterede i, at Vestergade mod øst længe faktisk delte sig i to: Vejen som fører under viadukten og en lille vejstump, som førte op mod den gamle (nu fjernede) jernbaneoverskæring, hvor den mødte Hans Grams Gade. I 2017 blev det besluttet at omdøbe denne lille stump til Hans Grams Gade, så denne gade nu løber helt ned til rundkørslen ved centrumbygningen. Mod vest blev Vestergade lagt om omkring 1974-1975, hvor Bregnbjergvej (nu Billundvej) blev etableret og skar Vestergade i to. Den vestligste ende skiftede navn til Unionvej, og lige øst for Bregnbjergvej blev enden af Vestergade ført en smule sydpå, så det i dag ikke er umiddelbart tydeligt, at Vestergade og Unionvej engang var en og samme vej.
Vestergade har en række sidegader. Fra øst er disse Margrethevej, Allegade, Julius Nielsens Vej og Rådhuscentret
på nordsiden og Hans Grams Gade, Danmarksgade, Elmegade, Vestervang, Dybbølgade og Over Jerstalvej på sydsiden.
I alt er Vestergade i dag cirka 1050 meter lang, hvis forgreningen i den østlige ende tælles med. Den har 85 adresser fordelt på noget færre huse. I sin tid voksede Vestergade vestpå fra jernbanen. Det gjorde selvfølgelig, at de ældste bygninger kom til at ligge tættest på jernbanen. Desværre betød vejomlægningen i de tidlige 1960ere samt almindelig nedrivning og nybyggeri, at rigtig mange spændende gamle bygninger er forsvundet og erstattet af mere anonyme bygninger. På Vestergade er kun en af de ældste bygninger tilbage. Det er Vestergade 5, hvor Hotel Pauli i dag ligger. Denne bygning er officielt opført i 1877, men bygningsdatabasen er ikke helt pålidelig for de allerældste bygninger, og andre kilder siger, at bygningen er fra 1870.
Når man i dag kommer kørende fra Haderslev mod Skrydstrup ad Ribevej, kører man i en glidende bue nord om det gamle Vojens. Undervejs passerer man Østergade, som munder ud i Ribevej, og hvis man tager et kig ud mod venstre, lige når man har passeret Lagoniskolens bygning på den anden side af nedkørslen til Billundvej, kan man ane Unionvej, som i dag ikke når helt ud til Ribevej, men som ligger, hvor Vestergade indtil cirka 1975 mundede ud. Sådan en køretur kan let give det indtryk, at Ribevej altid har løbet mellem Haderslev og Skrydstrup (og videre vestpå) og, at Østergade og Vestergade altid har været sekundære veje i den sammenhæng. Det er dog langt fra rigtigt. Ribe Landevej (Ribevej) blev først anlagt i 1956, og inden da løb al trafik via Østergade-Vestergade. Hvis man kom fra Haderslev, drejede landevejen bare en lille smule til venstre et stykke efter Vojensgård, og man kørte ind gennem Vojens. På samme måde løb vejen glidende videre mod Skrydstrup på den anden side af byen.
Vestergade og Østergade er nemlig bare en del af den gamle landevej, som rent teknisk kom inden for bygrænsen og fik egne navne. Landevejen lå der længe, inden Vojens overhovedet eksisterede, og det gør samtidig Vestergade og Østergade (sammen med Over Jerstalvej/den gamle Billundvej) til de med afstand ældste veje i byen.
Herunder ses området omkring jernbanen med Vestergade og Østergade i hhv. 1954 og 1975.
Her ses Vestergades vestlige ende før og efter etableringen af Bregnbjergvej (Billundvej) omkring 1975.
Navnet
Vojens blev anlagt omkring det punkt, hvor jernbanen kom til at krydse landevejen (den senere Vestergade-Østergade) mellem Haderslev og Skrydstrup. Alle veje med navne, som henviser til placering (nord, syd, øst eller vest) er derfor navngivet ud fra dette punkt.
Westerstraße er en fortyskning af det danske gadenavn Vestergade. Især i Nordtyskland ses i dag mange eksempler på gader med dette navn.