Vejen
Elmegade er sammen med Vestergade, Østergade, Danmarksgade og Hans Grams Gade blandt de ældste gader i Vojens. Den blev tidligere kaldt Brandvej, men skiftede i forbindelse med den officielle navngivning i 1934/35 navn til Elmegade.
Vejen løber mellem Vestergade i nord og Søndergade i syd og er i alt ca. 175 meter lang. Gennem tiden har
der været en del udskiftning i Elmegades bygninger, og det giver i dag et meget blandet indtryk. På vestsiden ligger
fritstående villaer mod nord (de fleste fra 1920erne-1930erne) og to lejlighedsblokke længst mod syd fra 2001. På østsiden
ligger nogle ikke voldsomt kønne forretningsbygninger fra 1958 længst mod nord, mens vejens ældste (stadig eksisterende)
bygninger ligger mod syd. Den ældste bygning er Elmegade 21, som iflg. boligdatabasen er fra 1915, men som tydeligt kan
ses på et postkort sendt i 1905.

Elmegade o. 1905
Navnet
Elmegade har fået sit navn efter de elmetræer, som voksede langs vejkanten, da den officielle navngivning fandt
sted omkring 1934-35. De er forlængst forsvundet sidenhen.

Elmegade o. 1940