Menu

Søndergade

Vejen

Søndergade er en lang, lige vej, som løber parallelt med Vestergade syd for denne. Vejen løber mellem Danmarksgade i øst og Over Jerstalvej i vest, og er i alt cirka 615 meter lang.

Søndergade er ikke anlagt på én gang, men er gradvist vokset fra øst mod vest. Oprindeligt forbandt vejen de sydlige ender af Tværgade (Danmarksgade) og Brandvej (Elmegade), men efterhånden som der kom flere sidegader på sydsiden af Vestergade omkring 1947-1956 (Vestervang og Dybbølgade) voksede Søndergade sig længere og endte med at munde ud i den tidligere Pottervej (Over Jerstalvej), som havde ligget der længe inden. Den gradvise forlængelse afspejles også i bebyggelsen, som er enkeltstående huse mod øst, men blokke og rækkehuse mod vest. I alt har Søndergade 76 adresser, hvis vi regner en opgang i de nævnte blokke for en enkelt adresse. De ældste huse er Søndergade 4 og 8 fra 1912.


Søndergade (øst) o. 1925

Søndergade (vest) o. 1958

Navnet

Da Søndergade blev navngivet omkring 1934-35, var det den eneste tværgående vej syd for hovedgaden, og dette har nok være grunden til, at den fik navnet Søndergade.

Tilbage til oversigten over vejnavne