Vejen
Dybbølgade løber i nord-sydlig retning fra Vestergade til Søndergade. Den ligger med Over Jerstalvej mod vest og Vestervang mod øst og har en enkelt afstikker mod vest ind mellem Vestergade og Søndergade. Denne afstikker har sjovt nok også adresser på Søndergade, som man kun kan komme til i bil på denne måde og ikke via selve Søndergade.
Indtil Stadion ved Skovvej (Stadion Alle) blev indviet i 1956 havde Vojens Boldklub sin bane samme sted, som hvor Dybbølgade blev anlagt. Så snart boldklubben var flyttet til Stadion, blev Dybbølgade anlagt.
Dybbølgade har kun blokke og passer i den forstand fint ind mellem blokkene på Søndergade og Vestervang. I alt har vejen 24 adresser, hvis hver opgang tælles som en enkelt adresse. Adresserne er fordelt på fem blokke, hvor de to vestligste (1-5 og 7-11) fra 1956 er ældst.
Dybbølgade er 175 meter lang, hvis afstikkeren ikke tælles med. Tælles afstikkeren med i den længde, hvor adresserne
fortsat ligger på Dybbølgade og ikke på Søndergade, når vejen op på en samlet længde på 265 meter.
 "Dybbølgade" 1947 |
Navnet
Dybbølgade er en klar henvisning til Dybbøl Mølle og tabet af Sønderjylland i forbindelse med 2. Slesviske krig i 1864. Dette understreges af, at alle blokkene i området - både på Dybbølgade, men også lige mod vest på Søndergade og lige mod øst på Vestervang - er navngivet efter dansksindede fra perioden under prøjsisk styre.
Dybbølgade adskiller sig fra alle andre veje i Vojens ved dels at være navngivet efter en specifik by langt fra Vojens og dels, at denne navngivning også henviser til klare historiske begivenheder. Det virker samtidig lidt mærkeligt, at man skulle vælge navnet Dybbølgade i de tidlige 1950ere, da gaden blev planlagt (sognerådet vedtog, at et nyt stadionanlæg skulle planlægges i 1947, og området ved det senere Stadion blev købt i 1951). Hundredeåret for tabet af Sønderjylland lå på det tidspunkt cirka 15 år ude i fremtiden.
Der var dog en anden slesvigsk krig - 1. Slesviske krig fra 1847-1850 - som på dette tidspunkt kunne fejre hundrede års jubilæum. Det kan meget vel tænkes, at det var dette jubilæum, som inspirerede til at navngive en vej, men hvorfor blev vejen så ikke navngivet efter denne krig?
1. Slesviske krig, eller Treårskrigen som den også kaldes, havde flere slag, men det afgørende slag (og det største i Danmarkshistorien), som sikrede endelig dansk sejr, var slaget d. 25. juni 1850 på Isted Hede. Dette slag er lige så kendt i forbindelse med 1. Slesviske krig, som slaget ved Dybbøl er det for 2. Slesviske krig. Et langt mere oplagt navn til Dybbølgade ville derfor have været Istedgade.
Det kan tænkes, at Københavns navnesøsters rygte har fået sognerådet til i stedet at se frem mod en krig, som ikke havde jubilæum, da vejen skulle navngives, men det vides ikke med sikkerhed.
En anden mulighed er selvfølgelig, at fokus for
navngivningen var det nationale, dvs. at man allerede da havde planer om at navngive blokkene efter dansksindede sønderjyder og, at det
så var sekundært, at hundredeåret for tabet af Slesvig og Holsten lå flere år ude i fremtiden.
Dybbøl Mølle 2009