Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.
Da man byggede boligblokkene i Dybbølgade-området, faldt det naturligt at mindes navnene på en række af de kendte fra nationalitetskampenes tid i 1800-årene og anbringe dem på husfacaderne. I dag fremstår de en smule "rustne", og der er vist også ved at gå rust og glemsel i en del af minderne om dem. Fortællingerne om dem i de gamle historiebøger er ved at blegne, og de nye har dem vist ikke med.
Her skal der så lige tegnes et par billeder af nogle af de gamle kæmper, som hver især lagde kræfter i arbejdet for at få os "hjem" til Danmark igen. De fleste af de følgende navne kan ses på gavlstykkerne, når man tager en rundtur omkring Dybbølgade/Søndergade:
Ahlmann og Hanssen
Skal vi følge alfabetet, så bliver Nicolai Ahlmann den første. Ahlmann var fra Sønderborg og landmand.
Det var krigen i 1864, som førte ham ind i politik sammen med mølleren fra Bevtoft, Hans Krüger.
Ahlmann kom i den nordtyske rigsdag i 1867 og arbejdede med politik, indtil sygdom og private sorger
fik ham til at trække sig tilbage.

N. Ahlmannsgård, 1993
Den næste, H.P. Hanssen, var fra Nørremølle i Sundeved.
Hans Peter Hanssen var også landmand til at begynde med, men valgte så senere bladvirksomheden. I 1893
bosætter han sig i Aabenraa og bliver udgiver af det danske blad Hejmdal. Han bliver medlem af både den
tyske rigsdag og den prøjsiske landdag. og det er ham, som rejser kravet om Nordslesvigs tilbagevenden
til Danmark iflg. § 5 i Prag-fredens bestemmelser. Det skete den 23. oktober 1918. For at styrke arbejdet
med den endelige grænsefastlæggelse efter 1920 trådte H.P. Hanssen ind i ministeriet Zahle som midlertidig
minister for sønderjyske anliggender.

H.P. Hanssensgård, 2013
Hiort-Lorenzen
Peter Hiort-Lorenzen, købmand fra Haderslev. Han er så manden, som især huskes for sin demonstrative
stædighed i stændersalen, hvor han "vedblev at tale dansk". Det var et optrin, som i virkeligheden blev
optakten til danskhedens gennembrud i landsdelen.
Han var afholdt og respekteret af alle danske her - bare ikke af kongen og selvfølgelig ikke af tyskerne i Haderslev. De bekæmpede ham økonomisk, og det tog han sig så nært, at vanskelighederne og anstrengelserne i politikken medførte hans tidlige død.
Hiort-Lorenzen døde i 1845, kun 54 år gammel.
Sønnen, Hans Rudolf Hiort-Lorenzen, blev en overgang redaktør af Dannevirke og Nationaltidende.

Hiort-Lorenzensgård, 2013
Jens Jessen
Under bogstavet j finder vi Jens Jessen.
Jessen var uddannet lærer, men bliver redaktør af Flensborg Avis. Han ville have været lærer og søgte også Realskolen i Haderslev. Men da tyskerne forhindrede ham i at overtage skolen, blev han journalist. Flensborg Avis blev et vigtigt redskab i hans nationale kamp, men også årsagen til, at han gang på gang måtte gå i fængsel. Opholdene her undergravede til sidst hans helbred, og han døde i 1906, 52 år gammel.
Her var der også en søn, som fortsatte i sporet. Tage Jessen blev medredaktør af Flensborg Avis og
senere chefredaktør af det danskorienterede, men tysksprogede Südschleswigsche Heimatzeitung.

Jens Jessensgård, 1993
Junggreen
Jens Peter Junggreen var fra Aabenraa. Efter en lidt urolig ungdomstid nedsatte han sig som
tobaksfabrikant i byen. Han vakte opmærksomhed ved jævnligt at tage kraftigt til genmæle mod planerne om
at slette § 5 i Prag-fredens bestemmelser, og han valgtes i 1881 til Sprogforeningens første formand.
Fra 1884 var han medlem af den tyske rigsdag.

J.P. Junggreensgård, 1993
Så er der tre nærmest helt lokale navne tilbage: H.A. Krüger fra Bevtoft, Laurids Skau fra Sommersted
og Julius Nielsen fra Vojens. Dem vender vi selvfølgelig tilbage til.
Aage Gram nævner i sin tekst ikke Gustav Johannsensgård på Dybbølgade 1-5, Christian Paulsensgård på Dybbølgade 14-20, Peter Skausgård på Søndergade 30-32 samt A.D. Hørlücksgård på Søndergade 38-42.