Vejen

Jyllandsgade slynger sig i en meget blød bølge mellem Præstegårdsvej mod øst og Jernhytvej mod vest. Cirka midt mellem de to krydser vejen Smedevænget, som løber i nord-sydlig retning. Jyllandsgade har to sidegader, som begge ligger på sydsiden af vejen. Mod vest drejer det sig om Bellisvej og mod øst Kløvervej.

Jyllandsgade er spændende, fordi den har to helt forskellige arkitektoniske udtryk. Bygningerne øst for Smedevænget er almindelige parcelhuse, som ligger side om side som på enhver anden vej, mens adresserne vest for Smedevænget er arrangeret i små klynger á 4 adresser. Hver klynge har sin egen lille indkørsel og gård, og mellem klyngerne er der markant mere plads og flere grønne arealer end i resten af byens omkringliggende områder. Vi har fået fortalt, at det skyldes, at bonden, som ejede Paulsbjerggård, og som solgte sine marker til Andelsboligforeningen i Vojens, forlangte, at der skulle være grønne arealer til børnene for, at han ville sælge. Det skulle derfor være grunden til, at der er så store græsplæner mellem rækkerne af huse.

Denne børnevenlighed blev så opvejet af, at man valgte at støbe runde sandkasser i beton i gårdene, og de stod gennem tiden for mange hudafskrabninger og forslåede knæ. Efterhånden som børnene voksede op, blev sandkasserne derfor lavet om til blomsterkummer. De er nu helt fjernet.

I alt er Jyllandsgade cirka 500 meter, hvis vi ikke tæller de små indkørsler til klyngerne med. Vejen har 36 adresser, hvor de ældste adresser på vejen er Jyllandsgade 26, 28, 31, 32 og 42 fra 1954. Alle klyngehusene (Jyllandsgade 1-24) blev bygget i 1955.

Jyllandsgade 1954

Jyllandsgade 1964

Jyllandsgade 1968

Navnet

Traditionelt bruges navne, som henviser til et land, en landsdel eller en by, til at vise en tilknytning til det pågældende sted. Ud over Jyllandsgade er der tre andre vejnavne i denne kategori i Vojens, nemlig Sjællandsgade, Danmarksgade og Dybbølgade. Sjællandsgade og Danmarksgade fik begge deres navn i forbindelse med den officielle navngivning omkring 1934/35, og her lå genforeningen i 1920 kun få år tilbage. Det var derfor nærliggende at bruge navnet til at signalere, at byen var dansksindet og knyttet til resten af Danmark. Dette gælder for så vidt også for Jyllandsgade og Dybbølgade, selv om disse først kom til omkring 20 år senere.

Hvorfor Sjællandsgade ikke fik navnet Jyllandsgade, opkaldt efter Jylland som trods alt var den del af Danmark, som lå tættest på, vides ikke.