Menu

Jernhytvej

Vejen

Jernhytvej har sit udspring på sydsiden af Østergade lige øst for Lagoniskolen (tidligere Povlsbjergskolen). Vejen løber snorlige ud af byen i sydøstlig retning. Undervejs har vejen flere sidegader. Mod vest drejer dig sig om Jyllandsgade, Kløverstien, Tulipanvej, Irisvej og Søndre Ringvej, mens Fuglesøvej og Skydebanevej ligger på østsiden. Fra Østergade til det sted, hvor Søndre Ringvej og Skydebanevej munder ud i Jernhytvej, er vejen lige over 1 km lang, men den forsætter langt videre mod syd, indtil den til sidst ender i Over Jerstal.

Den nordlige del af vejen, dvs. den del som løber fra Østergade til Tørningvej syd for byen, blev anlagt i 1943 og overdraget kommunen i januar 1944. Den erstattede den tidligere Jernhytvej, som var en smallere vej, som løb mod syd, hvor Glentevej i dag ligger, og som i den sammenhæng skiftede navn til Gl. Jernhytvej.

Jernhytvej har i alt 27 huse inden for bygrænsen, hvor Jernhytvej 19 fra 1947 er det ældste. Den oprindelige bygning på Jernhytvej 28, som blev revet ned i 2013, var fra 1948, men bortset fra disse to bygninger fra 1940erne, blev langt størstedelen af husene på vejen (inden for bygrænsen) bygget i 1950erne.


Jernhytvej 1944

Jernhytvej 1950

Jernhytvej 1964

Navnet

Jernhytvej har fået sit navn efter området Jernhyt (tidligere Jærnhytte/Jernhytte) syd for Vojens, som vejen løber gennem. Dette område var beboet længe inden, Vojens blev anlagt, og man har bl.a. fundet bronzealderhuse i Over Jernhyt.

Tilbage til oversigten over vejnavne