Vejen
Tjørnevej ligger syd for Hybenvej og øst for Øster Alle umiddelbart øst for jernbanen. Vejen har sit udspring på sydsiden af Hybenvej og løber herefter cirka 325 meter først mod syd, men snart efter mod sydvest, indtil den når jernbanen. På østsiden af dette vejstykke ligger i alt 16 parcelhuse. På vestsiden af vejen har Tjørnevej i alt tre afstikkere, som alle munder ud i Øster Alle. Langs afstikkerne er der bygget 12 kædehuse, som i design dog minder om parcelhusene, men blot er delvis sammenbyggede. Tælles afstikkerne med, når Tjørnevej op på en samlet længde på cirka 600 meter.
Alle huse på Tjørnevej er bygget i 1968.
Herunder ses luftfotos af området syd for Kædevænget-Kløvervej fra hhv. 1954, 1964, 1968 og 1973.
Navnet
Hele området syd for Jyllandsgade og Kædevænget har, med undtagelse af Søndre Ringvej, fået navne efter planter. Nogle efter blomster, andre efter buske eller mindre vækster.
Tjørn er en slægt af tornede små træer eller store buske, som er udbredt i Europa, Nordamerika og Østasien. Planterne
har smukke frugter og blomster.

Tjørn