Menu

Hybenvej

Vejen

Hybenvej er en sidegade på vestsiden af Præstegårdsvej syd for Kædevænget. Vejen løber mellem Præstegårdsvej mod øst og Øster Alle mod vest og er i alt cirka 150 meter lang.

På nordsiden har Hybenvej en lille afstikker, som har fået navnet Syrenvej, selv om resten af Syrenvej ligger umiddelbart vest for, hvor Hybenvej møder Præstegårdsvej. Mod syd er Hybenvej forbundet med Tjørnevej.

Hybenvej har ni adresser, hvor de seks syd for vejen er kædehuse. Alle er fra 1968.

Herunder ses luftfotos af området syd for Kædevænget-Kløvervej fra hhv. 1954, 1964, 1968 og 1973.


"Hybenvej" 1954

"Hybenvej" 1964

Hybenvej 1968

Hybenvej 1973

Navnet

Hele området syd for Jyllandsgade og Kædevænget har, med undtagelse af Søndre Ringvej, fået navne efter planter. Nogle efter blomster, andre efter buske eller mindre vækster.

Hyben skiller sig dog lidt ud, da dette ikke er en plante, men derimod en frugt fra en af cirka 10 arter af vilde roser. Hyben kan være orange, højrøde, brune eller sorte. Den mest kendte af roserne er har navnet rynket rose og kaldes også hybenrose. Hvis man skulle have været helt stringent i navngivningen, skulle Hybenvej derfor have haft navnet Hybenrosevej, men alt andet lige ligger "Hybenvej" bedre på tungen.


Hyben

Tilbage til oversigten over vejnavne