Menu

Statsbanevej

Vejen

Statsbanevej var en sidegade på nordsiden af Møllevej. Vejen løb nordpå umiddelbart vest for jernbanen, lige vest for Godsbanevej, som løb decideret ind i jernbaneterrænet, og Statsbanevej var ligesom Møllevej og Godsbanevej - og Gedegade/Jernbanegade/Banevej på østsiden af jernbanen - blandt de ældste veje i byen. Alle fire veje led samme skæbne og forsvandt i forbindelse med vejomlægningerne, da viadukten under jernbanen blev bygget i begyndelsen af 1960erne.

Hvor Statsbanevej lå, kom en del af Rosenalle senere til at løbe, og tre huse på Rosenalle, nr. 5, 7 og 9, havde faktisk tidligere adresse på Statsbanevej.

Vejen var cirka 175 meter lang og havde som nævnt sit udspring i Møllevej mellem de senere Rosenalle 3 og Rosenalle 6 (som blev revet ned i 1961). Når man gik ad vejen mod nord, lå husene på venstre side, og forskellige bygninger fra jernbanen på højre side.


Statsbanevej, 1954

Navnet

Vi er i tvivl, om Statsbanevej var vejens officielle navn, eller om vejen evt. var navnløs, og Statsbanevej blot var det navn, vejen var noteret med på nogle kort. På et kort fra omkring 1955 optræder vejen blot med navnet "Vej". Vejen var i allerhøjeste grad knyttet til statsbanerne, som også ejede alle huse på vejen. Rosenalle 5, 7 og 9 havde deres egne husnumre hos statsbanerne, hvor de var kendt under numrene 37C, B og A. Alle banehuse i Vojens havde nr. 37 i statsbanernes oversigt.

Hvis nogen kender mere til vejen og dens navn, hører vi meget gerne fra jer!

Tilbage til oversigten over vejnavne