Vejen
Queerstraße var det navn, Tværgade (nu Danmarksgade) havde inden genforeningen i 1920.
Vejen løb på det tidspunkt fra Westen-Chaussee (Vestergade) i nord sydpå, indtil den mødtes med Kleinbahnstraße (Hans Grams
Gade). Det gav den en længde på ca. 185 meter. En del af husene er sidenhen blevet revet ned, mens
nogle fortsat findes. Det ældste er Danmarksgade 4 fra 1907.

Queerstraße 1907
Navnet
Queerstraße (Tværgade) var som alle navne før 1934-35 et kaldenavn. Det henviser til, at vejen var stort set den eneste vej, som løb nord-syd, dvs. på tværs af hovedgadens øst-vest-retning. Da vejen blev anlagt, var stort set den eneste anden vej, som kunne siges at løbe på tværs, Kleinbahnstraße/Amtsbanegade (Hans Grams Gade), og den havde selv dengang et mere industrielt præg. Kort tid efter kom Feuerstraße/Brandvej (Elmegade) til, men da var navnet Queerstraße jo allerede taget.