Vejen
Feuerstraße var det navn, Elmegade var kendt under inden Genforeningen i 1920. Herefter blev den kaldt Brandvej til den officielle navngivning af gaderne i Vojens i 1934-35.
Elmegade er sammen med Vestergade, Østergade, Danmarksgade og Hans Grams Gade blandt de ældste gader i Vojens.
Vejen løber mellem Vestergade i nord og Søndergade i syd og er i alt ca. 175 meter lang. Gennem tiden har
der været en del udskiftning i Elmegades bygninger, og det giver i dag et meget blandet indtryk. På vestsiden ligger
fritstående villaer mod nord (de fleste fra 1920erne-1930erne) og to lejlighedsblokke længst mod syd fra 2001. På østsiden
ligger nogle ikke voldsomt kønne forretningsbygninger fra 1958 længst mod nord, mens vejens ældste (stadig eksisterende)
bygninger ligger mod syd. Den ældste bygning er Elmegade 21, som iflg. boligdatabasen er fra 1915, men som tydeligt kan
ses på et postkort sendt i 1905.

Den senere Brandvej/Elmegade 1905
Navnet
Feuerstraße blev kaldt sådan, fordi brandstationen oprindeligt lå for enden af vejen, hvor Søndergade 19 i dag ligger.
Størstedelen af udrykningerne foregik ad vejen, så navnet lå lige for. Hvad vejen blev kaldt, inden brandstationen blev
bygget (hvis den da overhovedet blev kaldt noget) vides ikke.

Brandstationen 1968