Menu

Muninslund

Vejen

Muninslund ligger for enden af Hejmdals Brovej i den vestlige del af Billund II-kvarteret, lige øst for Billundvej og Fuglehavekvarteret. Vejen er formet som et L, som står på hovedet, og har to sidegader, Ydunslund og Brageslund.
Oprindeligt var det planen, at Hejmdals Brovej skulle munde ud i Billundvej, hvorved Muninslund ville være blevet en decideret sidegade til vejen. Ret hurtigt blev planen dog ændret, så vejføringen blev, som den er i dag, hvor Hejmdals Brovej og Muninslund mødes i en ret vinkel ud for fjernvarmecentralen.
Muninslund er ca. 360 meter lang og har 15 huse, hvor det ældste er Muninslund 15 fra 1972. Tidligere lå Ravns gård der, hvor Muninslund 9 og 11 i dag ligger.


Ravns gård 1947

Billund II-kvarteret blev anlagt på området, som mod vest er afgrænset af Billundvej og mod øst og syd af Odinsvej. Kvarteret blev anlagt i 1970erne.


Byplan 1969

Billund II 1968

Billund II 1975

Billund II 1984

Navnet

Som alle vejene i Billund I-III har også Muninslund fået sit navn fra asetroen. Hugin og Munin er Odins to ravne, som hver dag flyver ud i både gudernes og menneskenes verden og om aftenen vender tilbage til Odin, hvor de sætter sig på hans skuldre og fortæller ham, hvad de har set. Hugin betyder "Tanken", og Munin "Mindet". Hugin og Munin var også en del af Vojens' byvåben indtil kommunesammenlægningen.


Odin

Byvåben

Tilbage til oversigten over vejnavne