Menu

Mimersvænge

Vejen

Mimersvænge er en sidegade til Skjoldsvænge og ligger centralt i Billund II-kvarteret. Den ligger øst for Brageslund med Gefionsvænge mod nord, Hejmdals Brovej mod syd og Skjoldsvænge mod øst. Vejen er formet som et liggende L og er samlet ca. 145 meter lang. Den har 10 huse, hvor de ældste er Mimersvænge 8 og 12 fra 1972.


Mimersvænge 2018

Billund II-kvarteret blev anlagt på området, som mod vest er afgrænset af Billundvej og mod øst og syd af Odinsvej. Kvarteret blev anlagt i 1970erne.


Byplan 1969

Billund II 1968

Billund II 1975

Billund II 1984

Navnet

Som alle vejene i Billund I-III har også Mimersvænge fået sit navn fra asetroen. Mimer er Odins morbror og jætte. I forbindelse med en fredsslutning mellem de to gudeslægter aserne og vanerne blev han givet som gidsel til vanerne, som dog halshuggede ham. Odin reddede Mimers liv ved hjælp af urter og trylleformularer og kan derved få råd og vejledning fra den vise Mimer. Ifølge en af myterne gav Odin sit ene øje i pant i Mimers brønd ved verdenstræet Yggdrasil for denne visdom.


Mimer

Tilbage til oversigten over vejnavne