Menu

Bakkevej

Vejen

Bakkevej lå, hvor den nordlige del af Glentevej mellem Østergade og stien fra Østerled i dag ligger.

Da Glentevej blev anlagt i begyndelsen af 1960erne blev den mod nord ført sammen med den allerede eksisterende Bakkevej. I en årrække beholdt de to vejstykker hvert sit navn, indtil Bakkevej omkring 1970 skiftede navn til Glentevej.

Bakkevejs navn dukkede op i byggesagspapirer omkring 1952, men selve vejen var væsentligt ældre end den yngre del af den nuværende Glentevej og var oprindeligt en sti/markvej, som førte helt ned øst for Fuglesøen og videre mod Jernhyt mod syd. Denne vej blev kaldt Jernhytvej, og da den nuværende Jernhytvej blev anlagt i 1944, skiftede vejen navn til Gl. Jernhytvej, indtil den nordlige del altså skiftede navn til Bakkevej. De ældste huse er Glentevej 26 og 32 fra 1948.

Navnet

Bakkevej fik sit navn efter den stejle bakke, vejen ligger på, og som man oplever, når man går ad vejen fra Østergade mod Østerled.

Tilbage til oversigten over vejnavne