Vejen
Aage Grams Vej har sit udspring for enden af Vestervang syd for Søndergade. Vejen begynder vinkelret på Vestervang, så der dannes et 90 graders knæk og løber herefter mod vest syd for og parallelt med Søndergade, indtil den munder ud i Over Jerstalvej.
Vejen er cirka 345 meter lang og har kun erhvervsbebyggelse, hvor de mest dominerende bygninger er Brødrene Grams tidligere
fabriksbygninger mod syd.
Aage Grams Vej 1951
Aage Grams Vej 1963
Navnet
Vejen er opkaldt efter fabrikanten Aage Gram (1879-1957), som var lillebror til Brødrene Grams grundlægger, Hans Gram.
Teksten er skrevet af Erik Christensen. Den er
tidligere bragt i "Lokalhistorisk Forening for Vojens-området - Årbog 2012".
Aage Gram
Udbygningen af industriområdet sydvest for Vojens by, på Bregnbjerg mark, begyndte i 1949, da Brødrene Gram opførte en varmecentral på det, der dengang i folkemunde blev kaldt "Marken". Året efter byggedes de 3 første værkstedshaller, og herefter gik det slag i slag gennem 50'erneog 60'erne.
I 1972 var tiden kommet til, at hele Brødrene Grams administrationsområde var moden til at flytte fra Vestergade over til fabriksområdet. Adgangsvejene skulle tilpasses de nye behov, og en ny vej, der forbandt Søndergade og Billundvej, og ville føre forbi den markante administrationsbygning, blev anlagt. Også andre virksomheder, blandt dem P. J. Schmidts bogtrykkeri og Ryon Gregersens tømrerværksted flyttede ud i området.
Fabrikant Aage Gram var den person, der i slutningen af 1940'erne tog initiativet til det nye industriområde, og det var for at værdsætte denne indsats, at de kommunale myndigheder opkaldte en vej efter ham.
Aage Gudmund Gram
Han fødtes i 1879 og var således 5 år yngre end Hans, og som sin bror interesserede han sig meget for mekanik. I 1896 kom Aage Gram i lære hos en smed på landet, men smeden havde mere interesse for sit landbrug end for smedjen. Et år senere forsatte han derfor læren hos firmaet Jensen & Olsen i Esbjerg, hvor han fik udlært i 1900. Samme år fik han beskæftigelse som maskinarbejder hos sin senere konkurrent Thomas Th. Sabroe & Co. i Aarhus, hvor han var med til at montere den første kølemaskine til skibsbrug.
Der var fortsat trang til dygtiggørelse, og endnu samme år - år 1900 - søgte han optagelse på maskinlinjen på Det tekniske Selskabs Skole i København. Ved flid og sparsommelighed gennemførte han studiet og blev ingeniør i 1903.
Som nyuddannet ingeniør fik han ansættelse hos Konstantin Hansen & Schrøders Maskinfabrik i Kolding, den virksomhed, der senere blev til De Danske Mejeriers Maskinfabrik. Efter nogen tid fik Aage Gram tilbud på en ledende stilling i firmaet, og da han nu kunne få en årlig gage på hele kr. 2.400, besluttede han at gifte sig med sin daværende kæreste, Anna Knudsen. Det var i 1907.
Men den ledende stilling blev ikke til noget, for broderen Hans sendte bud efter Aage, der indtrådte som kompagnon i Hans Grams Maskinfabrik den 1. oktober 1907. Herefter virkede de to brødre i et nært samarbejde, indtil Hans Gram i 1929 pludseligt og uventet døde under en forretningsrejse.
Aage Gram og hans søskende Mads Gram og Marie Kirstine Høyer var arvinger til Hans Grams formue og dermed også til en part af firmaet. De besluttede i 1930 at danne aktieselskabet Brødrene Gram A/S. Gennem mange år førte han firmaet videre. Nye produkter blev. udviklet, og antallet af medarbejdere steg kraftigt.
I slutningen af 1940'erne måtte han dog sætte tempoet lidt ned, og i stedet tog næste generation, Maren Nybroe og Hans Gram, mere og mere over. I 1956 indgik de i direktionen, og i 1957 var det begrænset, hvor ofte Aage Gram kom på fabrikken. Den 7. oktober 1957 døde han og blev begravet på Vojens kirkegård i samme gravsted som broderen.
Nok betød fabrikken umådelig meget for Aage Gram, men han glemte ikke samfundet udenfor. Mange er de aktiviteter, han tog initiativet til. Blandt dem var Boligselskabet af 1943 i Vojens, Vojens Ungdomsskole (nu Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole) og Vojens danske Børnehave (nu Søndergades Børnehave). Han var med i ledelsen af Vojens Tekniske Skole og i den første bestyrelse for Vojens Biblioteksforening.
Inden for firmaets mure traf han i anledning af firmaets 50-års jubilæum i 1951 beslutning om at stifte Brødrene Gram Jubilæumsfond, som havde til opgave at give medarbejderne kulturelle oplevelser. Det kunne være i form af teaterforestillinger, foredrag og udflugter, for at nævne nogle af de aktiviteter, der blev iværksat og givet penge til.
Undervisning af børn og unge optog ham meget. Ud over Ungdomsskolen, Teknisk Skole og Søndergades Børnehave er det blevet fortalt, at da det før Genforeningen kneb med lokaler til børnenes undervisning på dansk, stillede Aage og Anna Gram deres hjem til rådighed for børn fra byen og selvsagt også deres egne børn.
På det kommunale plan var han fra 1908-1919 medlem af Vojens Kommunalråd. Medlem af sognerådet, og dermed sognerådsformand, har han aldrig været. Formentlig ville han i så fald skulle bruge megen tid og mange kræfter på forhold, som ikke havde med hans virksomhed at gøre.
Der er ingen tvivl om, at han var en i særklasse betydningsfuld person for Vojens, og det er derfor helt berettiget, at en vej i dag bærer hans navn.
Noter:
- Der er flere oplysninger om Aage Gram i jubilæumsbogen "Brødrene Gram A/S 1901-1951".
- Jes A. Ratzer, Vojens, har bidraget med oplysninger om gadenavnene.