Menu

Rylevej

Vejen

Rylevej ligger på nordsiden af Fuglesøvej i den østlige, yngre del af Fuglesøkvarteret. Denne del af kvarteret blev påbegyndt omkring 1989 med anlæggelsen af Rylevej og Hjejlevej.

Rylevej er cirka 90 meter lang og har seks huse, hvor Rylevej 1 fra 1990 er det ældste. Huset var det eneste i den nye del af Fuglesøkvarteret i to år, før Rylevej 3 blev bygget. Først omkring 1994 begyndte der at komme flere huse til.

Fuglesøkvarteret blev anlagt i de tidlige 1960ere og blev meget hurtigt fuldt bebygget. I begyndelsen af 1970erne havde kvarteret nået den udstrækning, det længe havde med Mågevej og Tranevej/Fasanvej som de østligste veje. Cirka 20 år senere begyndte den seneste udvidelse af kvarteret mod øst, så det nu når helt ud til den naturlige østre grænse, som den dybe erosionsdal Kragdal udgør.


Fuglesøkvarteret 1954

Fuglesøkvarteret 1964

Fuglesøkvarteret 1968

Fuglesøkvarteret 1973

Fuglesøkvarteret 2008

Navnet

Rylevej har som alle andre veje i Fuglesøkvarteret - med undtagelse af Fuglesøvej og Kragedalsvej - fået sit navn fra en fuglefamilie, i dette tilfælde rylerne.

Ryler er en underfamilie af sneppefugle, hvor de fleste er forholdsvis små og sammenlignet med andre sneppefugle med forholdsvis korte næb og ben.


Ryle

Tilbage til oversigten over vejnavne