Menu

Fyrremejsevej

Vejen

Fyrremejsevej er en sidegade til Fuglehaven og ligger i den nordvestlige del af Fuglehavekvarteret mellem Skovsangervej mod syd og Spætmejsevej mod nord. Vejen er formet som et O og er samlet ca. 395 meter lang. Den har 20 huse, hvor de ældste er Fyrremejsevej 5-11 og 14 fra 1974.


Fuglehaven 1973

Fuglehavekvarteret blev anlagt vest for Billundvej på Billund Overgårds jord i begyndelsen af 1970erne.


Fuglehaven (nord) 1968

Fuglehaven (nord) 1973

Fuglehaven (nord) 1975

Navnet

Som alle vejene i Fuglehavekvarteret, med undtagelse af Lapmejsevej og selve Fuglehaven, har også Fyrremejsevej fået sit navn fra en mindre fugl, som findes i Danmark. Fyrremejsen (Poecile montana) er ret udbredt i Europa, og findes østpå helt til Stillehavskysten og Japan. I Danmark findes den i det sydlige Jylland, hvor den foretrækker løv- og blandskove på mager jord, f.eks. gamle, nu tilgroede hedearealer.


Fyrremejse

Tilbage til oversigten over vejnavne