Menu

Topmejsevej

Vejen

Topmejsevej er en sidegade til Fuglehaven og ligger i den nordvestlige del af Fuglehavekvarteret øst for Blåmejsevej og nord for Fuglehavens bebyggede område. Vejen har form som et liggende F og har en samlet længde på ca. 255 meter. Den har 12 huse, hvor de ældste er Topmejsevej 6, 10-14 samt 18 fra 1973.

Fuglehavekvarteret blev anlagt vest for Billundvej på Billund Overgårds jord i begyndelsen af 1970erne.


Fuglehaven (nord) 1968

Fuglehaven (nord) 1973

Fuglehaven (nord) 1975

Navnet

Som alle vejene i Fuglehavekvarteret, med undtagelse af Lapmejsevej og selve Fuglehaven, har også Topmejsevej fået sit navn fra en mindre fugl, som findes i Danmark. Topmejsen (Lophophanes cristatus) findes i hele Europa, helt til Uralbjergene, men dog ikke langt mod hverken nord eller syd. I Danmark findes den i hele Jylland og på Fyn, men da den ikke kan spredes over store vandområder, mangler den helt på Sjælland og Bornholm.


Topmejse

Tilbage til oversigten over vejnavne