Vejen
Odinsplads er navnet på banegårdspladsen foran Vojens' banegård. Pladsen ligger øst for stationsbygningen og er udformet, så tilkørselsvejen har form som et C med til- og afkørsel ad Nørregade, som ligger umiddelbart øst for pladsen. På nordsiden har Odinsplads en afstikker mod nord langs pakhuset. Denne afstikker løber nogenlunde parallelt med Nørregade, og det er en smule udefineret, præcis hvor på godsarealet den ender, da hele arealet er asfalteret. På sydsiden af Odinsplads findes også en enkelt afstikker, som løber mod syd fra den gamle posthusbygning, hvorefter den drejer mod øst, løber parallelt med Østergade og herefter drejer mod nord for igen at mødes med Odinsplads' primære vej lidt vest for Nørregade. Det eneste formål med denne afstikker er at skabe tilkørsel til de sydlige parkeringspladser på Odinsplads
Størstedelen af Odinsplads bruges i praktiske sammenhænge. Der er tilkørsel til stationen og parkering. Der er dog et mindre
grønt areal mod øst op ad Nørregade. Her blev der i 1972 opstillet en jernskulptur.
Odinsplads rummer ud over stationens pakhus kun to deciderede bygninger - selve stationsbygningen, som blev indviet i marts 1967, og
posthusbygningen, som blev taget i brug i november 1967, og som fungerede som posthus indtil d. 19.2. 2007. Dertil kommer en
mindre bygning på nordsiden af pladsen, som benyttes af Vojens Taxa.

Odinsplads, o. 1968
Odinsplads blev anlagt omkring 1962-1963 i forbindelse med de store vejomlægninger i midtbyen, da viadukten blev bygget.
I den forbindelse blev både Vestergade og Østergade flyttet længere mod nord, og det gjorde, at alle bygninger, som havde
ligget på nordsiden af de to veje i midtbyen, blev revet ned. Det gik blandt andet også ud over den oprindelige stationsbygning
og banegårdspladsen med den 90 år gamle fredseg. I dag ligger Odinsplads derfor længere mod nord end den oprindelige banegårdsplads,
som interessant nok også kaldtes "Odinspladsen", bl.a. på reklamer helt tilbage fra 1956.
Navnet
Vojens har sit navn fra asetroens Odin, og derfor var det nærliggende at kalde den centrale banegårdsplads for Odinsplads. Hvornår navnet første gang blev brugt, ved vi ikke, men det optrådte som nævnt herover flere år inden den nuværende Odinsplads blev anlagt.
Odin var ifølge de islandske fortællinger
gudernes konge, og han optræder i en mængde skikkelser og ofte i forklædning. Odin har i asetroen mange roller og funktioner,
og han optræder også under flere forskellige navne, bl.a. Alfader og Ygg. Når han ikke er i forklædning, gengives han
ofte som en gammel, langskægget mand med et øje (det andet gav han til Mimer i pant for visdom, som han konstant
søger). Odin ejer den ottebenede hest Slejpner og følges af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Ugedagen onsdag
er opkaldt efter Odin.

Odin