Vejen

J.H.Schmidts Vej er en sidegade på den sydlige side af Østergade, helt mod øst på Vojensgårds gamle jordområder. Vejen snor sig og har en mængde mindre afstikkere med isolerede gårde, hver med 4-5 huse. Uden disse afstikkere er vejen ca. 540 meter lang. Tælles alle afstikkere med, når vejen op på næsten halvanden kilometers længde. Vejen blev anlagt omkring 1970.

J.H. Schmidts Vej 1970

Navnet

Vejen er opkaldt efter Jes Hansen Schmidt (1857-1948), som var kreditforeningsdirektør samt politiker og som dansksindet aktivt med til at sikre de danske gårde i Nordslesvig under det preussiske styre. Han ejede ligeledes Vojensgård fra 1910.

Teksten er skrevet af Jørgen Witte (Hans Lund) i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, Gyldendal 1983, bd. 13, s. 146-147. Den er tidligere bragt i "Lokalhistorisk Forening for Vojens-området - Årbog 2009"

J.H. Schmidt ved Vojensgård

Jes Hansen Schmidt, 1857-1948, kreditforeningsdirektør, politiker. Født 22.8. 1857 i Bredevad, Bylderup sogn, Tønder amt. Død 1.10.1948 i Vojens, begravet samme sted. Forældre: gårdejer Hans Jacob Schmidt (1827-1874) og Kjestine Andresen (1833-1875). Gift 21.10.1882 i Bylderup med Cathrine Hansine Matthiesen. Født 20.2.1862 i Bylderup, død 15.1.1916 på Vojensgård, datter af gårdejer Hans Peter Matthiesen (1826-1870) og Marie Magdalene Matthiesen (1834-1893).

Schmidt voksede op i et nationalt delt hjem, hvor faderen var slesvig-holstensk sindet, moderen dansk. Han tog 1878 lærereksamen fra Tønder seminarium. Under opholdet der nedlagde de tyske myndigheder seminariets danske afdeling, og ud fra såret retsfølelse blev Schmidt bevidst dansk.

Han var lærer i Havnbjerg 1878-1882, i Skodbøl 1882-1888 og endelig i Snogbæk til 1899. Da blev Schmidt, der ikke lagde skjul på sit danske sindelag, afskediget af de preussiske myndigheder, idet han nægtede at lade sig tvangsforflytte til en skole i det tysksindede Angel. I stedet blev Schmidt officielt ejendomsmægler i Haderslev, men hans virkelige opgave var at virke som forretningsfører i Nordslesvig for den kongerigske 5. Oktober forening. Denne var dannet 1898 som reaktion på, at tyskerne i 1890erne havde begyndt en national jordkamp i Nordslesvig, og den skulle ved udlånsvirksomhed især sikre danskejede gårde mod at overgå i tysk eje.

1910 overgik foreningens arbejde til Nordslesvigsk Kreditforening, i hvilken Schmidt reelt var den ledende direktør. Schmidts kundskaber, økonomiske realitetssans og handlekraft sikrede i hundredvis af gårde på danske hænder, og hans betydning for det heldige udfald af jordkampen kan næppe overvurderes. En af Nordslesvigs største gårde, den forsømte Vojensgård, overtog Schmidt i øvrigt selv 1910 og drev den op til et mønsterbrug. Men også på andre felter var Schmidt virksom for den danske sag i Sønderjylland under preussisk styre. Han var formand for kommunalforeningen i Haderslev 1900-1910 og i denne egenskab med til at bygge forsamlingshuset der. Han var formand for frimenigheden i Haderslev 1904-1920 og Nordslesvigsk fællesidrætsforenings første formand 1903-1908. Det sidstnævnte var dog mest af navn.

Schmidt var medlem af Haderslev kredsdag 1912-1920 og af provinslanddagen 1919. Efter Genforeningen blev han, der gennem mange år havde stået H.P. Hanssen meget nær, medlem af det radikale venstre, da Hanssens tanke om et særligt sønderjysk venstre ikke lod sig gennemføre. Han var medlem af partiets landsbestyrelse fra 1926, og 1920-1924 var han dets repræsentant i Haderslev amts skoledirektion.

Hans hovedindsats efter 1920 lå dog som før på det økonomiske område. 1919 havde han sammen med M. Refslund Poulsen taget initiativet til oprettelsen af Sønderjyllands Kreditforening, og 1920-1945 var han formand for dens repræsentantskab, og som medlem af bestyrelsen for Lånekassen for Sønderjylland 1922-1948 deltog han i bestræbelserne for at mindske landbrugskrisens virkninger i mellemkrigsårene.

Ridder af Dannebrogordenen 1920. Dannebrogsmændenes hæderstegn 1927. Kommandør af Dannebrogordenen 1937. Maleri af Niels Bjerre, 1927 (Sønderjyllands Kreditforening). Maleri af R. Leepin (Folkehjem, Aabenraa).

Der er skrevet om Jes Hansen Schmidt følgende steder: H.V. Clausen i Festskrift til H.P. Hanssen, 1932, s. 330-341. Sønderjyllands kreditforening gennem 25 år, 1945, s. 11,30 og 59. M. Refslund Poulsen: Erindringer, bd. 1-2, 1955-1957. Dansk idræt i grænselandet, red. Chr. Petersen og P. Kr. Iversen, 1957, s. 19 f. P.A. Callø i Sønderjydsk månedsskrift, 1957, s. 145-150. Olav Christensen i Sønderjydsk månedsskrift, 1972, s. 383. Erik Strange Petersen i Sønderjyske årbøger, 1972, s. 80-146. Papirer i Landsarkivet i Aabenraa. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

-

I kan også læse om J.H. Schmidt i denne artikel.