Vejen
Halemejsevej er en sidegade til Fuglehaven og ligger i den nordlige del af Fuglehavekvarteret, nord
for Lapmejsevej. Vejen er formet som et O og er samlet ca. 425 meter lang. Den har 21 huse,
hvor de ældste er Halemejsevej 7, 9, 10 og 11 fra 1974.

Fuglehaven 1973
Fuglehavekvarteret blev anlagt vest for Billundvej på Billund Overgårds jord i begyndelsen
af 1970erne.
Navnet
Som alle vejene i Fuglehavekvarteret, med undtagelse af Lapmejsevej og selve Fuglehaven, har også Halemejsevej fået
sit navn fra en mindre fugl, som findes i Danmark. Halemejsen (Aegithalos caudatus) findes i det meste af Europa og østpå helt til
Kina og Japan. I Danmark forekommer den i hele landet, bortset fra Vest- og Nordvestjylland. På trods af
sit navn hører den ikke til mejsefamilien, men udgør en selvstændig familie. Den foretrækker buskads eller krat i
sumpede områder.

Halemejse