Vejen
Alexandraparken ligger nord for Rebslagervej med Margrethevej mod øst og Allegade mod vest. Nord for Alexandraparken ligger Tværvej. Vejen ligger på det område, hvor Vojens Byggemateriale og parkeringspladsen øst for denne lå tidligere og består af en nordgående vej, som i den nordlige ende har en forgrening mod vest, så vejen samlet når op på en længde på ca. 200 meter. Den har 44 adresser fordelt på rækkehuse i to etager. Alle husene er opført i 1996-97.
Navnet
Alexandraparken er opkaldt efter H.E. grevinde Alexandra af Frederiksborg. Da hun d. 18. november 1995 blev gift med prins Joachim, blev
hun samtidig den første "højtrangerende" prinsesse i Danmark siden prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, da prins Joachim på
dette tidspunkt var nummer to i arverækkefølgen. Det var derfor nærliggende at opkalde bebyggelsen, som ligger lige op ad de oprindelige
prinsesseveje Margrethevej, Benediktevej og Anne-Marie Vej, efter prinsesse Alexandra. På det tidspunkt var der ingen, som kunne forestille
sig, at prins Joachim og prinsesse Alexandra ville blive separeret allerede i 2004. At navnet endte med at blive Alexandraparken og ikke
Alexandravej skyldes nok dels, at bebyggelsen er meget kompakt og ikke ligger langs en lang, traditionel vej og dels, at den er nabo til Margretheparken.

H.E. grevinde Alexandra