Denne tekst er udlånt af Søndergades Børnehave og blev skrevet i anledning af børnehavens 50 års jubilæum i 1992.

I marts 1941 forlød det, at tyskerne ville etablere en børnehave i Vojens i forbindelse med den tyske privatskole, der påtænktes flyttet fra Hammelev til Vojens. Dette bevirkede, at ønsket om en dansk børnehave i Vojens opstod.

Styrelsen for Vojens danske Samfund besluttede at sende en delegation bestående af bygmester Nis Kragelund og pastor Aaholm til København for at diskutere mulighederne for en dansk børnehave med forskellige politikere. Rejsen blev foretaget i perioden 25. - 28. marts 1941.

Rejsen gav så mange positive tilbagemeldinger, at det besluttedes at arbejde videre med sagen. Styrelsen for Vojens Danske Samfund indkaldte således til møde 17. april 1941 på Hotel Pauli.
Der mødte 50 interesserede op til mødet og emnet blev diskuteret indgående. Der var enighed om at fortsætte arbejdet og snarest muligt grundlægge en dansk børnehave i Vojens.
Der blev nedsat et arbejdsudvalg bestående af: Sognepræst Aaholm, læge H. Nybroe, kommunelærer Tirsbæk Jørgensen, fru ingeniør Christensen, fru købmand Lauridsen, købmand Theodor Rasmussen og slagtersvend Lars Jacobsen - alle af Vojens.

Sognepræst Aaholm indbød som den først valgte udvalget til møde på Hotel Pauli 25. april 1941 med dagsordenen: Forberedelse af dannelsen af en forening og tegning af børn til børnehaven.

På mødet den 25. april 1941 blev valgt en formand og en sekretær. Desuden enedes man om at gå rundt med en liste for at samle medlemmer til foreningen. Kontingentet skulle være 2 kr årligt.
Det besluttedes endvidere, at den månedlige betaling skulle være 2 kr for 1 barn, 3,50 kr for 2 børn og 4,50 kr for 3 børn.

Den 10. juni 1941 var der tegnet 163 medlemmer af foreningen og 41 børn var skrevet op til børnehaven, og tiden var moden til at afholde stiftende generalforsamling. Datoen for denne blev fastlagt til 13. juni 1941.

13. juni 1941 blev Vojens danske Børnehaveforening således stiftet. Et af hovedspørgsmålene på den stiftende generalforsamling var, hvorvidt børnehaven skulle være selvejende eller drives af børnehaveforeningen. Resultatet blev, at børnehaven skulle være selvejende.
Det besluttedes endvidere, at første opgave var, at tilvejebringe midler til opførelsen af en bygning, idet tilskudsreglerne på daværende tidspunkt var således, at midler skulle skaffes som frivillige private bidrag.

Forhandlingsprotokol, side 1

Forhandlingsprotokol, side 2

En kreds af 32 borgere samt en privat virksomhed gav i den efterfølgende periode tilsagn om støtte på ialt ca. 2.500 kr, hvilket da udgjorde børnehavens egentlige grundkapital. Med baggrund i denne kapital grundlagdes af ovennævnte givere 25. august Vojens danske Børnehave.

Fundatsen, der skulle danne udgangspunkt for driften af børnehaven blev undertegnet af giverne og disse - der også udgjorde børnehavens styrelse - valgte et arbejdsudvalg til varetagelse af de daglige funktioner.
Børnehaveforeningen skulle herefter fungere som støtteforening.

Børnehavens fundats, 1941

Det besluttedes endvidere, at børnehaven skulle bygges på grunden ved amtbanens remise, og man bad arkitekt Thorbøll - Haderslev - udarbejde et forslag til en bygning til ca. 18.000 kr.

Den 3. november 1941 blev tegningerne vedtaget og arbejdet blev udbudt i licitation den 1. december. Der var dog problemer med den grund, man havde ønsket, idet der efter byplanerne skulle bygges industri der. Sognerådsmedlemmeme gav dog tilsagn om at støtte indkøbet af en anden grund.

Arkitektens overslag, 1941

I løbet af 1942 blev bygningen opført og var klar til brug. Prisen blev ca 34.000 kr. af hvilke omtrent halvdelen blev tildelt af KOMITEEN FOR STØTTE TIL DANSKE BØRNEHAVER I SØNDERJYLLAND.

Den resterende del blev tilvejebragt ved bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde. Der blev i denne periode udsendt utallige ansøgninger om midler til etableringen og senere også til driften. En stor del af de ansøgte meldte positivt tilbage.

Ansøgning om midler, 1941

Der blev, som det fremgår, slået på nationalfølelsen - en naturlig ting for dels landsdelen, dels på grund af tidsperioden - den tyske besættelse. Dette fremgår også af følgende formulering, der er taget fra en ansøgning til Haderslev Bank 10. oktober 1942:

Vojens By, der før Genforeningen 1920 var tysk Toldsted og derfor i stærk Grad præget af tyske Embedsmænd, blev ved Grænseflytningen 1920, da de tyske Embedsmænd rejste bort en udpræget dansk By med kun ganske faa Tyske, og dette Præg af Danskhed har Byen haft siden.

Og brevet fortsætter:

...og ved Offervilje fra Byens danske Befolkning samt Tilskud fra forskellig Side er dette Arbejde nu nået saa vidt, at der er opført en smuk og velindrettet Bygning med Plads til ca. 45 børn og en Lærerinde, og Skolearbejdet kan begynde den 1. November d. Aa.

Denne anmodning udløste iøvrigt en årlig tildeling på 25 kr.

Bestyrelsen for børnehaven og børnehaveforeningen havde også ansat en lærerinde, frk. Lorenzen, så alt var efterhånden klart til indvielsen.

Der var dog lidt strid mellem bestyrelsen for børnehaven og børnehaveforeningen, idet børnehaveforeningen ønskede repræsentanter i børnehavens bestyrelse. Man søgte Overinspektoratet for Børneforsorgen om råd til løsning af striden, og resultatet blev, at børnehaveforeningen fik 2 repræsentanter i børnehavens bestyrelse.

Frk. Lorenzen ved børnehaven

Den 1. december 1942 var bygningen klar til brug, og man startede med ialt 56 børn fordelt på formiddags- og eftermiddagshold.
Pladsen for disse børn udgjordes af den nuværende "rød stue", idet lederen frk. Lorenzen havde privat lejlighed, hvor der idag er køkken og personalestue.

Den 10. december oprandt dagen for den officielle indvielse!

Invitation, 1942

Indvielsesfesten blev afholdt på hotel Pauli, og der var taler ved formand læge Nybroe samt overinspektøren for børneforsorgen, Skjerbæk. Der taltes bl.a. om målet med en børnehave - at hjælpe forældrene med en god kristen dansk opdragelse.
Der blev optaget artikler i forskellige dagblade om arrangementet.

Blandt gaverne var en bambusvugge fra kronprinsesse Ingrid samt billeder af Kongen og Dronningen. Disse gaver er desværre ikke at finde i børnehaven i dag.

Kronprinsessens gave, 1942

Børneflok fra 1942

Avisartikel, 1942

Børnehaven, 1942

Uddrag af avisartikel, 1942

Således kunne livet i Vojens danske børnehave begynde!

Der var i maj 1943 indskrevet 42,7 barn i børnehaven, hvilket udløste ekstra personale fra bestyrelsens side. Det bevilligedes således en medhjælp til frk. Lorenzen, for hvilken det krævedes, at det var en gift kvinde, der selv havde barn i børnehaven.

Der regnedes med helt andre tal i driftsbudgetterne end i dag. Således kalkuleredes de første år med udgifter på ca. 5.500 kr. Driften var baseret på frivillige bidrag, og børnehaveforeningen ydede støtte ved tildeling af fripladser.

I november 1943 besluttede bestyrelsen at aflønne frk. Lorenzen efter Dansk Børnehaveråds takster, hvilket vil sige 195,50 kr. pr. måned.

Børnehavens indretning, 1942

Børnehavens indretning, 1942

Den 15. marts 1944 blev fru Stiftamtmand Lundbye fra Haderslev inviteret på besøg i børnehaven. Stiftamtmandinden var af ukendte grunde ikke blevet inviteret med til indvielsen, så man forsøgte ved dette arrangement at råde bod på denne forglemmelse.
Det skal nævnes, at fru Lundbye var medlem af KOMITEEN FOR STØTTE AF DANSKE BØRNEHAVER I SØNDERJYLLAND, og således har været medvirkende til at financiere etableringen af børnehaven.

Programmet var som følger:

1. Ankomst til børnehaven, velkomst.
2. En lille pige overrækker blomster (en buket tulipaner).
3. Flaget i skolestuen hejses (sang).
4. Leg af børnene (ca. 10 minutter).
5. Børnehavens lokaliteter ses.
6. Sang, fingerleg etc.
7. Kaffebord på hotel Pauli.

Fru Lundbye ville ankomme med rutebil kl. 14.45 og skulle med toget til Haderslev lidt over kl. 16.00, så det blev et stramt program.
Hele bestyrelsen mødte op til arrangementet.

I 1945 blev børnehaven lukket, da den tyske Værnemagt mente, at de kunne gøre brug af lokalerne.
Efter den tyske kapitulation overtog Modstandsbevægelsen børnehaven for en kortere periode.
Frk. Lorenzen fandt midlertidig beskæftigelse i en Børnehave i Tønder-området. Børnehaven åbnede igen i december 1945 og har siden da fungeret uafbrudt!

Da dagligdagen skulle til at begynde igen efter den tyske beslaglæggelse, viste det sig, at visse ting trængte til reparation. Gulvene havde bla. lidt overlast af de jernbeslåede støvler.
Disse ting blev udbedret lidt efter lidt.

Bevilling

Virkningerne af krigen kunne dog stadig mærkes, da der var mangel på mange ting - bla. brændsel. Det henstilledes således kun at bruge danske tørv til opvarmning, da en sikker leverance af udenlandsk brændsel ikke kunne forventes.

Livet i Vojens danske Børnehave indrettede sig på de nu mere normale forhold, med gode aktiviteter for børnene. Dette beskrives i vedtægternes §8 således: "Børnene sysselsættes med leg og anden efter deres alder passende virksomhed".

Regler

I 1949 tog man afsked med frk. Lorenzen, da hun havde fået nyt job på Sjælland.

Tilskudsordningerne fra det offentlige ændredes i de år, og som en naturlig konsekvens heraf bortfaldt de private bidrag.
Fra 1950 kørte børnehaveforeningen således med lav profil og genoptog først aktiviteterne i 1968, hvor den fungerede som en forældreforening, der kunne vælge 2 repræsentanter til børnehavens bestyrelse.
I 1976 fik børnehaven nye vedtægter baseret på den nyindførte bistandslov. Disse nye vedtægter gav forældrene den fulde indflydelse på driften, bl.a. ved valg af bestyrelse. Forældreforeningen var således overflødig og blev følgelig nedlagt.

I forbindelse med vedtægtsændringerne tog børnehaven navneforandring til SØNDERGADES BØRNEHAVE.

Børnehaven på tur, ca. 1947

Allerede i 1948 opstod de første tanker om udvidelse af børnehaven. Der blev udarbejdet prisoverslag og skitser, men af økonomiske grunde opgav man projektet.

I 1958 var der lange ventelister, og udvidelsesplanerne blev atter taget op, men heller ikke denne gang blev de realiseret.

I løbet af 50'erne blev bygningen dog forbedret, idet der i '53 blev isoleret på lofter samt isat forsatsruder. Året efter udskriftedes kakkelovnene med koksfyr i kælderen.

I 1962 inddrages lederens lejlighed til legerum og lægerum, idet der dengang var fast lægetilsyn i børnehaven.

I 1968 foretagedes den første egentlige udvidelse, idet der blev bygget ny entre. Samtidig blev der indrettet kontor i den gamle entre.

I 1982 blev den foreløbig sidste udvidelse indviet - i forbindelse med børnehavens 40 års jubilæum - således af børnehaven fremstod, som vi kender den idag.

Leg foran børnehaven, 1946

Tilbygningen, 1982

Igennem 80'erne er der sket en stor udvikling inden for daginstitutionsområdet.

Krav som omstrukturering, fleksibilitet er nøgleord i tilpasningen til det behov, der er for stadig flere børnehavepladser.

Pasningsbehovet har ændret sig - begge forældre er blevet udearbejdende, og dermed passes flere børn end hidtil i børnehaverne.

Børnehaverne er blevet et supplement til hjemmene!

Derefter kom børnehaveklasserne i Vojens kommune og nogle år senere kom skolefritidsordningerne. Det betyder, at børnene kun er i børnehaven til 5-6 årsalderen.

Samtidig har pædagogikken løbende ændret sig. Fra at være mere voksenstyrede aktiviteter, hvor det var vigtigt, at pædagogerne var produktorienterede, lægges der nu mere vægt på det enkelte barns behov og udvikling.

Den nye generation af forældre viser stor interesse i og forståelse for arbejdet i børnehaven.
Ved arrangementer af forskellig art møder de talstærkt op og deltager aktivt. Dette gør, at vi ser forhåbningsfuldt på børnehavens næste 50 år.

Vi er begyndt at se 3. generation af familier og glæder os til at se 4. generation møde op.

Gå tilbage til temasiden om Den danske Børnehave / Søndergades Børnehave