
Lagoniskolen, 2013-2014
Lagoniskolen blev grundlagt i august 2011 efter, at Bregnbjergskolen og Povlsbjergskolen blev sammenlagt, og Skrydstrup skole blev nedlagt. Nogle måneder senere blev navnet Lagoniskolen vedtaget.
Skolen eksisterede i otte år, indtil den reelt blev opløst pr. 1.8. 2019, og Bregnbjergskolen og Povlsbjergskolen igen blev selvstændige skoler. Bregnbjergskolen under sit gamle navn, Povlsbjergskolen under navnet Ungeuniverset-Vojens.
Lagoniskolen var opkaldt efter Peter N. Lagoni, som opfattes som grundlæggeren af det ny Vojens, da han i starten af 1860erne opkøbte store mængder land, som han videresolgte og derved blev meget velhavende. Han startede også flere virksomheder i byen. Efter nogen tid flyttede han fra Vojens for at søge lykken andetsteds. Han døde i 1899.
Hvis du selv har historier eller materiale om og fra Lagoniskolen, hører vi gerne fra dig.
Her finder du forskellige artikler om Lagoniskolen:
Her kan du se forskellige papirer, genstande og andet fra livet i og omkring Lagoniskolen:
Herunder finder du en mængde billeder taget i april-maj 2013 på hhv. Lagoniskolens 0.-6. klasse (tidligere Bregnbjergskolen) og Lagoniskolens Ungeunivers (tidligere Povlsbjergskolen). Billederne er opdelt efter motiv. Vi siger mange tak til Lagoniskolen for at lade os trave gangene tynde med kameraet.
Hvis du genkender dig selv eller dit barn på et sløret billede og gerne vil have sløringen fjernet, skal du blot sige til. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du gerne vil have sløring føjet til, uanset billedets alder. Begge dele kan gøres ved at kontakte os via linket nederst i billedets beskrivelse. |
Her har vi samlet flere billeder fra skolen. Nye billeder bliver løbende føjet til.