Selvom man ikke fatter hvor tiden er blevet af, er det i disse dage 30 år siden jeg startede det lille firma DONAU EXPRESS op i Vojens sammen med 2 vakse elever - Nick th. Pedersen og Anita samt den dygtige bogholder Anna Simonsen.

Donau Express starter
1990

Efter tidligere disponentjob gennem 5 år på Mellemøsten-Østeuropa transporter fra 1977-1982 hos Torben Rafn i Sommersted med op til 50-60 biler i rundtur samt som chauffør-ferieafløser på samme dest. startede min daværende kone Karen Marie Spanggård og undertegnede vort lille firma SOKA Spedition i Vojens med speciale i Øst-Europa- og Østrig-transporter og også her med en rigtig dygtig bogholder, Anette Lynggård Erichsen fra Haderslev.

Da jeg efter gensidig aftale med SOKA trådte ud af dette i 1989 om vinteren grundet for lidt forståelse for familielivs-sammenhæng med arbejdsliv, hvor jeg altid valgte det sidste, begyndte jeg at køre fisk til Østrig for Holm P. Hvalpsund med 1. tur sammen med Svend Frederiksen i Februar måned 1989 - uha en tirsdag aften og det var koldt og spændende.

På det tidspunkt kunne ingen forudse, at Muren i Berlin d. 9.november samme år ville falde sammen med Ruslands indflydelse på Østeuropa, men dette udvirkede et særdeles stort transportbehov på kryds og tværs af Europa, hvorfor jeg ud af ingenting så muligheder for opstart af nyt firma i samarbejde med den dygtige Blinkenberg fra Sønderjyllands revisionskontor i Åbenrå, idet jeg bl.a. ikke havde en "dyt" forstand på bogholderi etc., men vidste hvor "godset var".

Dette havde stor betydning, idet firmaet startede op KUN ved hjælp af telefoner, ikke noget med computer-bookinger eller søgninger - alt sad inde i den "tykhovede" Karl Schmidt Christensens kuppel.

Derfor kom det os til stor nytte, at jeg gennem Holm P. tiden til Østrig T/R havde noteret og noteret firmanavne med "Gemüse og Fruchtimport" fra hele Tyskland, idet vi så havde et særdeles godt returlæsgrundlag, som ikke kunne googles nogensomhelst steder som i dag hvor "alt er alles" uannset kunnen og indsigt!

Vi startede langsomt op med en lille kreds af vognmænd og kørte især på Østrig T/R i efteråret 1990/starten af 1991 og solgte mange returlæs til bl.a. Chr.Eriksen, Estvad-Prisco-bilerne med de bundsolide, stabile chauffører Vagner og "Røde Søren" samt Ole Hermansen ved Andreas Andresen. Det var spændende og "godset hang på træerne" - hele læs juice eller GRAM-køleskabe blev kørt til mindre byer i det tidligere DDR samt Polen, og returlæs var der også nok af overalt og "æ penge de passede til æ transporter".

Lastbiler og trailere

I løbet af 1991/92 blomstrede en stor kødeksport op med fersk ophængt fra flere danske eksportører med Danish Crown og Vestjyske Slagterier i front - endvidere Carne Hansen, DAT-Schab, Slagteriregion Syd, Towers Thompson samt mange andre og også nye firmaer med alt i fødevarer m.v. til Ungarn ved navn TOPP-Gropu, senere solgt til Nowaco. Her var det uvurderligt, at vi fik Alfred Pedersen sønner, Glyngøre med dygtige ophængsbils-chauffører sammen med mange andre igang, idet vi var lidt nybegyndere m.h.t. ophængt kød, men vidste hvor returlæssene lå i Ungarn, Østrig, Tjekkoslovakiet og Polen - glemmer aldrig, at en af de største eksportører, som vi alle havde som direkte kunder en dag sagde: Vi spurgte ikke om prisen, men om hvor mange ophængsbiler I kan stille - det kunne godt være 20 læs fordelt på en uge til forskellige øst-lande og vi tog rimelige priser uden at overdrive, som også kom vognmændene tilgode, idet priserne nogle gange var oppe i et niveau, hvor man godt kunne køre tom hjem, men det tror jeg aldrig vi har gjort. Helt spændende blev transporterne, da vi fik nye østrigske tilladelser, der også gjaldt til 3. landskørsel - det var da ihvertfald tydeligt trykket på disse till. som så kunne bruges til DK-Austria med efterføldende læsning i Linz-Budapest fra Mathy med bananer fra modneriet der eller Colgate-Palmolive-læs fra Wien til Ungarn - alle muligheder stod åbne, og det gav også en god skilling i ATS og så returlæs fra Ungarn til enten hele verden via Padborg for cont.oml. - med frossent kød for DAT-Schaub, Herr Gauger eller Tomathenpaprika til Ruhr, eller andre tyske destinationer, eller frosne kaniner til Berlin, eller ænder til Hamburg - der kom mine små notater fra fiskebilstiden "hundredefold" retur - det værste jeg oplevede var ved et kundebesøg hos et firma lidt uden for Düsseldorf - her kom den lille dengang uskyldige Karl fra Donau Express på mange måder "til kort" - men da jeg ingen kreditkort havde og heller ikke DM nok, var situationen meget speciel efter at de 2 disponenter efter en god schnitzel pludseligt og uventet og for mig ukendt område endte inde på en "Tanzclub", men det havde vi godt nok ikke magen til hjemme i Vojens - de flotte dansere sparede ihvertfald på textil-kontoen og drak også nogle små dyre flasker, de kaldte "piccolo" og det var åbenbart meningen fra begyndelsen at lille Karl her skulle betale dass ganze molevitten, men da måtte jeg tømme lommerne og lade dem betale resten, og det skal i den forbindelse siges, at netop dette firma betalte utroligt gode fragter fra Ungarn til Tyskland i paprika-sæsonen.

Efterhånden fik vi ansat flere og flere på kontoret - bl.a. en særdeles frisk og clever Dorthe fra Kolding, som kom med en anbefaling fra en Doctor i Schweiz hvor hun havde været i huset: Die Frau Dorte hat sich in die Familie SEHR GUT eingelebt - OHNE den distanz zu verlieren - hun blev OMGÅENDE ansat, idet det må have været en kunst i sig selv at have været hos en måske højnæbet" CH-Doctor, der taler om en distance til familien, som det jo mange gange findes i bl.a. Schweiz. Og valget var ikke forkert, sammen med flere andre vakse ansatte unge mennesker a la Niels Gripping havde vi gode, lystige, men også stressede dage hos Donau Express med til tider op mod 50-60 biler igang - stadig UDEN computere. Fredag aften sluttede altid med forskellige forfriskninger og muntre historier både nord og syd for bæltestedet, men bæltet forblev altid spændt.

Kontoret

Lørdag var almindelig arbejdsdag indtil aften, og når Nick var stået op efter fredagens gåen i by efterveer - tit læssede vi biler om fra Norge med saltfisk etc. til østeuropa-bl.a. fra Waagan, Lunde Transport, Bjørnflåtens Frystransport, Tromsø, Nor-Cargo og Sties, og hvad de alle hed - nordmændene ville ikke så gerne til østeuropa - det var lettere at køre til Padborg og tage et læs med hjem og så give os de udgående godt betalte læs.

Til sidst tak for en spændende tid til alle vognmændene fra dengang samt de senere disponenter Heinrich, søn af den flittige Niels Nielsen, Egtved som også kørte med flere biler samt Jan Ernø fra Børge Ernø og en særlig tak, naturligvis, til H. Kurt Skov fra Blue Water Shipping A/S i Esbjerg som i efteråret 93 - lige hen mod jul kom forbi og ville lave større samarbejde, hvorefter jeg sagde, at jeg da regnede med, at de ville købe firmaet, som var i rigtig god gænge med en omsætning på ca. 32 mill. og gode medarbejdere - som sagt så gjort, Kurt Skov og Blue Water købte hele herligheden pr. 31.12.93 og gav mig 2 års ansættelse samt fastansættelse til de øvrige medarbejdere, der ville "med over". Senere flyttede BW så i 1995 firmaet til Esbjerg med fineste kontor-hjørne udsigt over trafikhavnen i Esbjerg med Lauritzen, Reefer skibe på vej til mellemøsten samt Finncarriers etc. lige uden for "æ winne".

Senere startede jeg så Moldau Import, men nu er det vist fortælling nok for denne gang... Carpe Diem! Sole Deo GLORIA!