Menu

Deutsche Schule Woyens


Deutsche Schule Woyens, o. 1940

Den tyske skole i Vojens lå på det senere Rosenalle 6, en bygning som blev revet ned i 1960 stort set samtidig med, at Rosenalle blev anlagt. Den lå i svinget lige øst for Rosenalle 3, mellem vejen og jernbanen.

Vojens blev grundlagt stort set samtidig med, at Danmark mistede Schleswig og Holsten og dermed også den del af landet, som i dag kaldes Sønderjylland. Da området blev tysk, kom der især tysksindede tilflyttere til byområderne, så selv om der fortsat var flere dansksindede i den nordlige del af Schleswig (Sønderjylland), var overvægten mere udtalt i landområderne.

Den tyske del af Vojens' befolkning havde deres egne arrangementer, og man får det indtryk, at de to befolkningsgrupper ikke blandede sig alt for meget i det daglige. I kan bl.a. læse mere om dette i Aage Grams fortællinger om byfesterne i Vojens gennem tiden og de tysksindedes fejring af Sedan-festen på Møllebakken.

Det er derfor heller ikke overraskende, at den tysksindede del af befolkningen havde sin egen skole.

Her finder du forskellige tekster og andet materiale om skolen og livet i og omkring den.

Hvis du selv har historier eller materiale om eller fra Deutsche Schule Woyens, hører vi gerne fra dig.

Billeder og papirer

Her samler vi forskellige billeder og papirer fra livet i og omkring Deutsche Schule Woyens. Der findes selvfølgelig også billeder af skolen set udefra. Dem finder du ved skolen på kortene under "Fotografier" i menuen.


Læsebog
1942

Klassefotografier

Her kan du se klassefotografier fra Deutsche Schule Woyens.

Hvis I har klassefotografier som ikke er vist her på siden, er I meget velkomne til at sende dem til os!


Elever
o. 1940

Elever
o. 1940