
Billundgård, o. 1950
1. maj 1948 fik jeg plads på Billundgård i Vojens i Sønderjylland, der var der 50 km at cykle, når jeg skulde hjem at besøge mine forældre. Der var 4 karle, og jeg skulde være 3. karl, og der var en fodermester. Der var 250 tønder land, og den hørte under Tranekær Gods på Langeland. Der var fliser på væggene i stalden, der blev vasket af hver dag, og så havde de en hestevogn med lukket varelad til at køre og sælge mælk i Vojens. På siden af vognen stod der Børnemælk fra Billundgård, mælken blev tappet på flasker hver morgen på gårdens mejeri. Jeg byttede heste med 2. karlen, for den ene af hans heste var nervøs, og han var blevet sparket af en hest engang. Han havde et stort ar i hovedet efter det, så han turde ikke gå op til den hest, for den kunde mærke, at han var bange, så den hoppede og sparkede ud efter ham.
I 1948 var der tyske flygtninge i en lejr ude ved Skrydstrup flyveplads, de var lukket inde bag ståltrådshegn og soldater til at bevogte dem. I Vojens kunde man mærke forskel på danskere og hjemmetyskere (det var danskere, som var tysksindede). De var ildeset, så de var ret isolerede i 1948, men det var jo ikke så længe efter krigen.
På Billundgård fik vi to landbrugsvogne på gummihjul, medens jeg var der, og jeg kørte i en af dem, da jeg skulde til Risjarup nede ved Åbenrå med to heste og have to andre med hjem. Det var to oldenborgere, det var unge heste, som havde gået på græs hele sommeren. De var ikke vant til at have seletøj på, så jeg fik en hurtig køretur hjem på 25 km.
På Billundgård hyppede vi kartoflerne med det samme, når vi lagde dem i jorden. Så kunde vi se, hvor rækkerne var, når vi skulde hakke ukrudt inden kartofleme kom op, og det har jeg brugt lige siden. Vi havde 18 tønder land med kartofler dernede.
Vi hentede affald fra slagteriet i Vojens, og det blev pløjet ned på marken, så man kunde godt hakke ned i en svinemave. Det lugtede ikke godt.
Når vi kørte korn hjem i laden, var det om at lægge læsset lige, så det ikke væltede, for hvis
man væltede, skulde man give en halv flaske brændevin, og danse første dans med kokkepigen til
høstfesten. Når vi kørte korn ind, arbejdede vi gerne til duggen faldt ved halv ellevetiden om
aftenen, men så kunde vi godt cykle til bal et par timer bagefter. Når vi pløjede om efteråret i
regnvejr, kunde fingrene godt være så kolde og følelsesløse, at man næsten ikke kunde få
hammelrebene af, når det var aften.