I et andet Vojens:
Det gik godt. Der blev bare bygget og bygget og bygget. Billund I var blevet udsolgt og bebygget i de tidlige 1970'ere, og før man havde set sig om, var det samme sket for Billund II. Det var på tide at se vestpå. På den anden side af Billundvej lå Billund IV, Fuglehaven. Nord for det kvarter lå Billund VI, og længst mod vest lå Billund V, Runebakken/Dyssebakken.

Tiderne var gunstige, økonomien god, og der var købere nok. I løbet af kort tid var alle grunde solgt, og i 1988 blev det sidste hus bygget på Dyssebakken. Få år senere, i 1993, var også Billund VI mod nord fuldt bebygget. Kvarteret var med sin snoede vejføring inspireret af Vojens' venskabsby Leek. De tre kvarterer vest for Billundvej voksede sammen til den enhed, som lokalplanen havde sigtet mod. Den nordlige ende af Dyssebakken smeltede sammen med den nordlige ende af Runebakken og den vestlige ende af Billund VI.

Hvor de øvrige kvarterer i Billundområdet var kendetegnet ved lange forbindelsesveje med flere korte sidegader, var Billund VI anderledes. Vejene snoede sig ud og ind, og bebyggelsen var brudt op af flere grønne områder. Det var som en labyrint. Det var med afstand det flotteste af Billundkvarterne. Mod øst var kvarteret forbundet til Billundvej, hvorfra man kunne komme videre sydpå til midtbyen.

Hvad skete der i virkeligheden?
Der bliver kun bygget, hvis der er købere. Efter den store succes med Billund I og II, gik luften gradvist af ballonen, efterhånden som man kom længere vestpå. Det gik i Fuglehaven, men da man nåede Runebakken og Dyssebakken stoppede salget, og i 2019 er de sidste grunde på Dyssebakken endnu ikke bebyggede.

Billund VI blev aldrig bygget, og det har efterladt et sært hul i helheden, hvor vejene på især Runebakken og Dyssebakken søger mod et punkt, hvor de vil kunne samles, men som de aldrig når, fordi den sidste brik mangler. Planlæggelsen af Billund VI var så langt fremme, at vi på kortet kan vise præcis, hvordan vejene ville løbe. Lokalplanen er også stadig aktiv, så... hvem ved?