I et andet Vojens:
De kaldte dem højhusene. Det var måske lidt meget sagt. Ti blokke på hver fem etager - og så lå etagerne endda forskudt for hinanden. Men de stod der. På skråningen syd for Hejmdals Brovej. Måske så de lidt mærkelige ud, som de ragede op over den øvrige bebyggelse tæt på fjernvarmecentralens høje skorsten. Det var lidt, som om de forsøgte at konkurrere med den store kælkebakke og bakken, de selv lå på. Men man vænnede sig til dem.

Byggeriet var gået i gang i 1978, og to år senere stod de ti blokke klar til indflytning. Stisystemet var blevet ført fra nordsiden af Hejmdals Brovej ned mellem blokkene, hvor det delte sig i tre, så man kunne cykle enten mod vest til den gamle Billundvej, mod øst til Odinsvej eller sydpå ned over kælkebakken og den nyanlagte kunstige sø Odinssø. Den sidste af de tre ruter var en hel del sjovere på turen ned ad bakken. På tilbageturen valgte de fleste at køre ad den gamle Billundvej.

Nord for blokkene løb Hejmdals Brovej fra øst mod vest. Længst mod vest mundede den ud i Billundvej, som efter anlæggelsen af Bregnbjergvej var blevet en hel del mindre trafikeret og nu mest fungerede som en forbindelsesvej til Billundkvartererne. Nord for Hejmdals Brovejs vestlige ende løb Muninslund i en blød kurve mod nord, og cykelstier løb både langs Billundvej og langs Billund II-kvarterets nordlige grænse, nord for Muninslund.

Hvad skete der i virkeligheden?
Man ombestemte sig. Blokkene var planlagt, og lokalplanen var lavet, men i sidste ende valgte man i stedet at bygge tæt, lav bebyggelse, og det endte med at blive til Hejmdals Brovej 23-279. Det påvirkede også stisystemet, som endte med at blive forbundet med den gamle Billundvej og Odinsvej på en anden måde. Stien ned over kælkebakken blev droppet, og den lidt ændrede linjeføring gjorde også, at Odins Sø i dag er en smule større mod vest end oprindeligt planlagt.

Der var også enkelte andre ændringer i forhold til lokalplanen. Den største var, at Hejmdals Brovej ikke blev den brovej, den oprindeligt var tænkt som. Den kom ikke til at forbinde Odinsvej med Billundvej, men endte som en lang sidevej til Odinsvej.

Muninslund løber i dag snorlige mod nord, ikke i den bløde bue som oprindeligt var planlagt, og stisystemet er også anderledes. Hvor stierne oprindeligt rakte udad mod Billundvej og kvarterets nordlige grænse, søger de i dag indad mellem vejene i området.