I et andet Vojens:
Byen voksede og voksede. Først syd for Ribevej med anlæggelsen af Nørrevang, Nordre Ringvej og prinsessegaderne i 1960'erne og siden med Billundkvartererne mod nord. De lå som en sær knop nordvest for byen og havde trukket byens geografiske centrum væk fra midtbyen. Det så mærkeligt ud. Men det var del af en plan. Omkring 1975 ville Bregnbjergvej - den nye byboulevard vest for det næsten færdige rådhus - stå færdig. Mod nord ville den dreje i en blød kurve mod vest forbi Billund IV og V, som ville få navnene Fuglehaven og Runebakken/Dyssebakken. Herefter ville den løbe nordpå mod Jegerup. Mod syd ville den dreje mod øst, omtrent ud for Tingvejen. Den ville løbe under jernbanen og videre mod Gammel Ladegård. Og på dette stykke - mellem jernbanen og Gammel Ladegård, syd for Olsens Plantage, ville Sydbyen vokse frem på det store areal, som havde plads nok til mindst at matche de cirka 1.200 huse, som ville blive opført i Billundkvartererne mod nord.

Man skulle dog først lige sikre sig, at der ikke ville komme lydgener pga. afstanden til flyvestationen. Byrådets arbejdsgruppe havde allerede fået lavet beregninger af støjgenerne, som viste, at de ikke ville blive et problem. I 1973 fik man professor Fritz Ingerslev fra Lydteknisk Laboratorium til med militærets hjælp at foretage målinger af støjen for at være sikker, og så var man klar.

Kort tid efter, at de sidste dele af vejnettet i Dyssebakken var blevet anlagt, gik man i 1982 i gang med det store arbejde med at omlægge vejen syd for byen. Bregnbjergvej blev forlænget til Gammel Ladegård, Jernhytvej blev drejet en smule mod vest fra et punkt syd for Fuglesøen og Søndre Ringvej blev forlænget mod vest, så den løb ud til jernbanen og videre mod syd, hvor den mødtes med Bregnbjergvej. Den var langt om længe blevet en rigtig ringvej.

De sidste grunde i Billundkvartererne blev bebygget i 1988, og da Brødrene Gram året efter ekspanderede mod syd, blev der hurtigt rift om byggegrundene i Sydbyen. De fleste var bebygget i 2010, kun cirka tyve år senere.

Hvad skete der i virkeligheden?
Nogle gange kan en drøm blive knust hurtigt. Nogle gange holder beregninger ikke stik.

Professor Frits Ingerslevs målinger viste, at der ville være for store støjgener i det planlagte område syd for byen, og planerne blev opgivet. Derved fik Vojens den noget skæve form, byen har i dag. Bregnbjergvej mistede noget af sin betydning som byboulevard, og i sidste ende blev vejen også beskåret mod nord. Som for at føje spot til skade endte den med at blive omdøbt til Billundvej - navnet på den vej, den skulle have erstattet.

Efter byggeboomet i 1970'erne stagnerede byggeriet i Billundkvartererne, og de sidste grunde i den yderste del af Dyssebakken var endnu ikke bebygget i 2019.