Vestergade som gågade

I et andet Vojens:
Midtbyens handlende gav hinanden håndslag på, at de ville tage kampen op mod det kommende Rådhuscenter. Året var 1975, og endnu var det nyopførte rådhus og brandstationen de eneste bygninger på det tomme område, hvor Rådhuscentret skulle bygges. Allerede året efter ville Brugsen flytte fra Vestergade til det kommende center. Men det måtte være nok. De handlende ville ikke se Vestergade dø ud, og de fik gennemført en omfattende byplansvedtægt.

15 år senere var arbejdet færdigt. Den største ændring af midtbyen siden etableringen af viadukten i de tidlige 1960'ere. Den vestlige ende af Rosenalle var fjernet, og vejen fra viadukten lagt om, så den nu løb nord om centrumbygningen og videre nord for Vestergade til Allegade. Her løb den i en bue ned mod Vestervang.

Hans Grams Gade var blevet forlænget, så den løb helt op til centrumbygningen. Danmarksgade og Margretevej var blevet kortet af. Og Vestergade? Vestergade var blevet en gågade. Fra krydset ved Elmegade til centrumbygningen.

Hvad skete der i virkeligheden?
Kun en enkelt detalje fra planen nåede nogensinde at blive ført ud i livet. Den del af aflastningsvejen, som løb nord for Vestergade mellem Margrethevej og Allegade blev anlagt i begyndelsen af 1980'erne. Den fik navnet Parallelvej, men skiftede dog hurtigt navn. I dag hedder den Rebslagervej.

De første forslag om en vej mellem Margrethevej og Allegade nord for Vestergade kom frem allerede i 1966, og i sidste ende blev det også alt, man fik.