En cowboy kom forbi

Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Han havde som så mange andre unge fra Nordslesvig været ude i verden i begyndelsen af 1850'erne. I Australien havde han søgt efter guld og også fundet noget. Det frie liv derude havde åbenbart passet ham godt Senere berettede han med glæde om et eventyrligt liv på hesteryg og med pistol i lommen.

Han vendte dog tilbage til hjemstavnen, som var Hyrup i Bevtoft sogn. Her levede Lagonierne, og her dominerede de på nogle store gårde.


P.N. Lagoni, o. 1890

Peter Nikolaisen Lagoni var fra den største af dem. Han blev født den 10. oktober 1829 og må have været i 20'erne, da han drog udenlands. Hvor meget han havde med sig hjem i lommerne vides vist ikke. Men der må have været nok til at gå i gang med opkøb af forsømte gårde, som der var rigeligt mange af i de år. Peter "slagtede" nogle stykker, og så udstykkede og sammenlagde han med stor fortjeneste. Det var nok ikke just en fremgangsmåde, som gjorde ham særligt populær på de kanter.

Om det så var af den grund, at han rykkede teltpælene op og flyttede til Haderslev, vides vel ikke. Men i årene 1861-62, da rygterne om en jernbane mellem Vamdrup og Flensborg dukkede op, sad han i købstaden med en pæn kapital, og den skulle jo arbejde!

Vi kender historien om, hvordan cowboyen en dag sadler sin hest og rider mod vest - mod Billund - til gårdmand Hans Jørgensen Nørgaard for at byde på noget jord. Han købte store arealer, og vi hører tit udtrykket brugt, at han fik dem for "en slik". Hvor meget eller hvor lidt den sandede jord ved Billund og et stykke ind i hedearealerne mod syd så kostede, er der vist ikke papir på i dag. Men det var i hvert fald godt set af manden fra Hyrup.

Han havde sine planer, og da de skulle udføres, byggede han sig efter sigende en jordhule, som han havde gjort det i Australien.

Herfra havde han så et godt overblik, og snart fik han da også øje på andet end selve sandjorden!

Han så mulighederne åbne sig omkring det engelske entreprenørfirma, som skulle bygge både bane og tilhørende bygninger, og da han kunne det engelske sprog efter opholdet i Australien, lå chancerne åbne.

Om det var Lagoni, der henvendte sig først, eller det var englænderne, som fint kunne bruge en type som ham, ved vi ikke. Men vi ved, at englænderne havde brug for mere end Lagonis sproglige evner. Han skal nemlig også have været i stand til at slå en proper næve, og det var ikke nogen dårlig egenskab at finde hos en mand, som blandt andet skulle bruges til at holde styr på de mange "børster", som strømmede til fra alle egne og fremmede lande for at få arbejde ved skinnerne.


Gå til oversigten over Aage Grams lokalhistoriske fortællinger