Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.
Den 1. maj 1862 blev der givet koncession til det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey & Betts til anlæg af en jernbanelinie mellem Flensborg og Vamdrup. Men sikken masse spektakel, der opstod omkring den endelige linieføring!
Langt om længe lå der dog to forslag på bordet: Det ene pegede på en linje fra Flensborg over Tinglev til Aabenraa og videre derfra til Haderslev og Christiansfeld med slutstation i Kolding. Det siger sig selv, at det forslag passede østkystbyerne særdeles godt.
Det andet drejede sig om skinner fra Flensborg i lige linje op langs Højderyggen for at slutte i Vamdrup. Den linje var de østsønderjyske købstæder absolut ikke indforstået med. Der blev foreslået sidebaner/stikbaner til Tønder, Aabenraa og Haderslev. Det kunne Aabenraa til sidst gå med til, mens man rasede i Haderslev.
Af økonomiske og praktiske grunde blev det så forslag 2, som vandt kampen. Anlægsarbejdet gennem det flade terræn på Højderyggen ville blive langt nemmere og billigere end en løsning gennem det bakkede morænelandskab øst for vandskellet.
I dag, hvor vi jo er fælles med købstaden derinde, kan det være ganske sjovt at se tilbage på, hvordan man inde fra staden dengang så på naboskab og samarbejdsmuligheder. På den tid sad Sommersted-bonden Laurids Skau som amtsforvalter over Østeramtet. Hans syn på udviklingen og mulighederne gav han udtryk for i et brev, som han skriver til Peter Hiort Lorenzens søn, Frederik, den 6. maj 1862. Der stod bla.:
"Her i Haderslev er man meget utilfreds over, at jernbanen skal gå lige igennem landet, halvanden mil vesten for byen. Navnlig synes det at være en frygt til stede for, at en vigtig del af byens opland skæres bort, idet man går ud fra, at der ved banegården ved Vojens vil danne sig en handelsplads, der vil trække alting til sig. Denne frygt er vistnok overdreven og vil i al fald kun være af meget begrænset natur. På den golde hede opstår aldrig en betydelig handelsplads".
Jo, han var sikkert en dygtig politiker, ham manden fra Sommersted - men en stor spåmand, det var han nu ikke!