Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Historien om Vojens er egentlig historien om byen, der genopstod. Mange år efter at Gammel-Vojens var afgået ved døden, og uden at der så vidt vides var forjættet noget om opstandelse, blev den gamle guds navn skrevet ind i papirerne, da de første tegn på liv havde vist sig ude på den golde hede ved Billund i vest.

I begyndelsen søgte den nye skabning næring hos den gamle nabo og plejemor, Jegerup, som gav plads, indtil egne ben kunne begynde at bære. Så gik det også stærkt. Der kom ligefrem vokseværk, og det kan godt betyde, at det er vanskeligt helt at styre lemmerne. De voksede og blev noget langstrakte, hvad der senere i livet gav en del besvær.

Puberteten blev overstået, og snart blev ungdommelig kraft og vilje omsat til opbygning af industri og handel, og der blev også tid til at give plads til både fritid og kultur. Sport blev skrevet med store bogstaver, og snart var den unge by den førende på det område i landsdelen. Gamle egnstraditioner blev fastholdt og omsat til byfester, som matchede stedets westernagtige oprindelse rigtigt godt.

Wild West-rundskuehæfte, 1967

Alt det og meget andet blev da også bemærket rundt om, og da så den bevægelse blev sat i gang, som krævede større enheder i landet, og der første gang taltes om ordet sammenlægning, var naboerne ret hurtigt parate til at søge sammen med opkomlingen. Der skabtes et godt sammenhold, som varede, lige til der igen kaldtes til samling.

Denne gang blev det så meget større, og den genopstandne, nye by blev nu den midterste af tre brødre - og det er ikke den sjoveste plads at have. For den store tager altid først, og gerne mest; og den mindste får som regel opmærksomheden og de gode bidder.

Der var da heller ikke den helt store forhåndsglæde ved sammenskudsgildet. Odins ravne smilede dog lidt oppe fra tandhjulet, da de øjnede en god bekendt fra gamle dage, som for en stund flyttede sin adresse lige midt ind på den plads, som han havde ryddet nogle hundrede år i forvejen. Hans var i Vojens igen, med fuld musik.

Men nu nok for denne gang. Det er jo bare historie, det hele! Tak til læserne for venlige bemærkninger undervejs!

Østbyen, 2003

Vestbyen, 2003