Kirke med dobbelttårn

Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Da tyskerne havde vundet deres sejr i Frankrig i 1871, fik Vojens en eg, oven i købet en dobbelteg. "Fredsegen", som den blev kaldt - i øvrigt et smukt træ - kom til at præge banegårdspladsen, Odinsplads, i omkring 90 år.


Fredsegen, 1901

Fredsegen, 1957

Om prøjserne egentlig lagde noget i, at træet, som skulle være et minde om Sedan og heltedåd, havde en dobbelt stamme, vides vel ikke. Men det kunne såmænd da godt have været tilfældet, for de var jo glade for dobbeltbilledet Holsten-Sønderjylland og mindede jævnligt om de berømte ord fra Ribe i 1460, hvor det havde lydt, at Holsten og Sønderjylland skulle være "ewich tosammende ungedelt".

Det kan have været de ord, som blev baggrunden for en plan, som en krig mere imidlertid kom til at krydse. Byen var efterhånden blevet så stor, at det kneb med pladsen både i og udenfor den kirke, som man havde søgt siden starten i 1864. Godt nok havde man fået et lille kapel bygget på en hjælpekirkegård, som var udstykket fra gården Povlsbjerg. Det skete i 1883, men det blev først indviet til kirke godt 10 år senere, og folk måtte fortsat tage ud til tjenesterne i Jegerup kirke.

Der har naeppe været tale om den store begejstring for i al slags vejr at skulle begive sig den lange vej ud til de tjenester, som ikke lod sig udsætte, og det var da også i de år, at planerne om at rejse en større og mere passende bygning til en prøjsisk stationsby i stadig vækst opstod. Det er så i den forbindelse, vi møder planerne om dobbelttårnet. To tårne, som skulle understrege samhørigheden.

Det fortælles, at tegningerne lå klar. Men så var det jo, at der kom en krig i vejen. Der skulle bruges mange penge til drømmen om verdensherredømmet.

Men længe før det blev 1918, stod det klart, at der nok ikke skulle tænkes i kirkebyggeri - og slet ikke i dobbelttårne. Vojens slap for både spir og også senere for prøjsere, og nu kom der helt andre tegninger og farver på bordet. Møllerens søn, Hans Iversen Huusmann, fik til opgave at lave tegningerne og overslag, og den 10. august 1924 kunne grundstenen så lægges til en kirke i ægte gammel, dansk byggestil med kor, skib og et enkelt tårn.


Kirken under opførelse, 1924

Vojens Kirke, 1925


Gå til oversigten over Aage Grams lokalhistoriske fortællinger