Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Bag ved hovedgaden og næsten parallelt med den finder vi inde i Vojens' bymidte en gade med det lidt bedagede navn Rebslagervej.

Rebslageriet er et ældgammelt håndværk, som især bønder og søfolk gav sig af med engang. Senere gik det over til at blive et erhverv, hvor en fagmand etablerede sig med egentlig fabrikation, og den foregik så på reberbanen, som fremstillingspladsen kaldtes.

I tysk tid kom der en Reeperbahn til Woyens.

Navnet Reeperbahn genkendes sikkert af mange i dag, for der er som bekendt en særlig en af slagsen i Hamborg. Der foregår der vist noget "nachts um halb eins"!

Det var næppe på det tidspunkt af døgnet, at en mand ved navn Jens Wilhelm Weirgang, som i begyndelsen af 80'erne opførte et lille hus med et rebslageri, udøvede sin gerning. Om Weirgang ved vi ikke så meget. Det gik vist ikke så godt med økonomien, og i 1887 overtages hus og reberbane af en Jürgen Embcke, som kom fra Tyskland.

Jürgen Embcke

Embcke lånte penge hos kornhandler Julius Nielsen og proprietæren fra Vojensgård, Carl Kosegarten.

Han udbyggede reberbanen, som blev omdannet til en lang trælade, og gik i gang med fremstillingen af reb og snore.

Efter nogle vanskelige start-år kom forretningen til at gå godt. Reberbanen blev yderligere udbygget og fik bla. en motor til at drive de svære hjul.

En overgang arbejdede der fire-fem svende og nogle lærlinge i virksomheden.

Jürgen Embcke blev en holden og agtet mand í Vojens. Ved siden af rebslageriet bestyrede han et filialkontor for Haderslebener Kreissparkasse, og sammen med konen, Dorothea, forpagtede og ledede han restauranten på amtsbanegården.

Alt så således godt ud for familien. Men så kom ulykkerne, og de kom med verdenskrigen i 1914. To sønner faldt i krigen. Forretningsforbindelserne hen over grænsen blev afbrudt. Pengene mistede værdi.

Modet var væk. Nedbrudte og opgivende forlod Embcke-familien Vojens og flyttede til Flensborg, hvor Jürgen Embcke døde i 1927.

Bygningerne og jorden blev lejet af bygmester Jens Christian Schøning, som så i 1934 købte dødsboet.

Ud over navnet røber den lille gennemfartsvej mellem Margrethevej og Allegade ikke noget i dag om en spændende pionertid, og man tænker næppe over, at her stod engang "vuggen" til det eventyr, som fulgte i den unge by, og som handler om tovværk.