Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

I beretningerne om det ny Vojens og begyndelsen på eventyret herude er der gang på gang blevet fortalt om heden. Det hele skete på de udbredte hedestrækninger i Billund-området og langt ind mod Jernhyt.

I dag kan det måske være vanskeligt at forestille sig et sådant landskab. Men man behøver blot at bevæge sig nogle få hundrede meter væk fra centrum, så finder man en spændende og smuk rest af det gamle billede.

Syd for byen ligger der et fredet stykke af heden, og her er ikke kun lyngen bevaret. Her er de ældgamle vejspor gennem området endnu tydelige. Spor af den berømte "hovedvej" ned gennem Jylland - den med de mange navne - skærer sig gennem bakkerne.

Det mest kendte navn er nok Hærvejen; men det er jo den vej, som også blev brugt af de pilgrimme i sin tid, når de var på vej sydover til de hellige steder og senere af oksedriverne, når flokkene skulle mod salgsstederne i Holsten.

Det er den samme vej, som sikkert også vore allerældste forfædre benyttede, når flint og skind skulle byttes med andre varer hos naboerne mod syd. Selvom det muligvis lyder utroligt, så har stenalderfolket givetvis også benyttet sporene deromme på heden.

I dag finder kun få om til stedet. Det kan skyldes ukendskab, men også dårlig skiltning. For enden af Præstegårdsvej viser en tavle mod Hærvejen, og følger man den, så kommer man til en vej, som godt kunne ligne den navnkundige strækning. Men det er ikke Hærvejen, som går stik mod syd; det er linjen, hvor den gamle "Kleinbahn" i sin tid havde sine smalle spor og forbandt Ladegaard II med Woyens.

Vil man på heden, skal man fortsætte direkte over mod jernbanen og Brdr. Grams tidligere haller. Her er bakkerne, lyngen, sporene - og i tilgift Nissebækkens udspring.

Heden syd for byen, 2011

Bækken med det pudsige navn er ikke forbundet med julehistorier, men den løb i sin tid gennem den gode gårdmand Nissens jorder, såmænd, og sådan kan navne jo komme og gå.

Ja, man tror det næppe - så meget historie og så megen skønhed på så lille en plet! Ta' om og se!