Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.
Det er sagt mange gange, at det ny Vojens, som skød op, ikke havde mange pæne bygninger at byde på. Tværtimod så bar byen præg af tilfældig arkitektur og hastigt og dårligt opførte boliger. Det er vel sandt nok - der er såmænd nogle eksemplarer af slagsen bevaret den dag i dag.
Men selvfølgelig var der også et par interessante huse imellem dengang. Til dem hører "Det røde kapel".
Da det hele begyndte for omkring 140 år siden. var der i den del af sognet, som kaldtes Vojens, ca.
265 indbyggere. De var alle henvist til kirken i Jegerup. Der kom hurtigt flere til stationsbyen.
Allerede i 1877 var der ca. 450 indbyggere, og nu blev de stemmer tydeligere, som klagede over den
lange vej ud til nabobyen, og derude begyndte det da også at knibe med at finde plads til såvel de
levende som til de døde.
Kapellet og kirken, 1947
Derfor blev der købt et stykke jord fra gården Povlsbjerg, og man anlagde en hjælpekirkegård. Dermed var en del af pladsproblemet løst - men kun for en kort tid. Der gik en 5-6 år, så manglede man et kapel på kirkegården. Det stod færdigt i 1883 og tjente som ligkapel i en halv snes år. Så var det, man besluttede at bygge det om, og nu fik det den skikkelse, som gør, at vi i dag kan tale om en interessant bygning.
Der ligger nemlig en minikirke oppe ved siden af den nye kirke, som kom 30 år efter. Den lille, røde bygning adskiller sig fra alle andre kapeller rundt om ved at have både skib og kor. Da ønsket om at få egen kirke i Vojens havde vokset sig stort nok, blev kapellet bygget om. Det lille kor blev sat på, og nyt kirkeinventar blev skaffet. I 1894 kunne man indvi annekskirken til Jegerup - en lille kopi af de gamle landsbykirker, næsten; blot vendt "avet om" - nord-syd.
Det er to tider, som mødes oppe på pladsen i østerbyen, og det er i sandhed to stilarter, som er stillet overfor hinanden. De fortæller historie, de to, og ser ud til at stå godt sammen.