Guderne ler fortsat lystigt i Odins by

Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Nu er byfesten i "Odins stad" snart ved at blive historie. Det begyndte vel så småt i 1860erne med prøjsernes vandringer op til "Billund-berg", hvor man fejrede de store nationale tyske festdage. Der var trommer og trompeter foran optogene, som drog gennem byen, og der blev festet i byens hoteller og kroer. Den tysksindede del af byens borgere deltog massivt, mens de danske holdt sig indendørs.

Festerne for "der liebe Kaiser" og sejrene derude i den store verden fik jo en ende efter 1914-18 og Genforeningen i 1920. Nu dukker de danske foreninger og sammenslutninger så op, og efterhånden lægges grundstenene til en række arrangementer, som skulle samle og understøtte kræfterne. Ikke mindst inden for sportens verden skabtes der traditioner, og det er dem, vi nu ser fortsat og udbygget på forskellig måde i byen.

I mange år var det mere eller mindre tilfældige anangementer, som blev tilbudt. Boldklubben, som ret hurtigt kom frem i forreste linje med tilbud, havde ikke kun fodbold på programmet. I mange år stod VB bl.a. også for små basarer, dilettantforestillinger, revyer og underholdning for børn. Og det blev da også boldklubben, som i 1970erne tog ideen op omkring en større byfest - en, som udviklede sig til høttefesterne.


Høtteoptoget, 1976

Gågade på Vestergade, 1976

Foruden boldklubben havde "fagene" nemlig også arrangeret fester, vistnok i samarbejde med boldklubben. Håndværkerne havde i nogle år afholdt Fagenes fest, nogle herlige stævner, hvor smede, slagtere, tømrere m.fl. mødtes for at smide hinanden i vandet, se hvem der hurtigst kunne tømme fem krus øl, rejse nogle stilladser, slå mange søm i osv. osv.

På et tidspunkt er der så en mand, som har været med til løjerne, som kommer til at sige de rammende ord omkring løjerne ved disse fester, som ærligt betragtet nok kunne forekomme noget løsslupne engang imellem.

Hvem manden var, er der den dag i dag lidt diskussion om. Den gamle boghandler, Ludde Schmidt, og den senere formand for boldklubben, Jes Aage Nissen, er begge inde i billedet og hævdes at have karakteriseret programmet ved Fagenes fest som "et værre høtte".

Uanset hvem af de herrer, der har bragt udtrykket til torvs, så er det jo et fremragende sønderjysk ord for en rigtig sjov og til tider ganske frigjort og lystig fest. Sådan har sønderjyder især brugt ordet om de gemytlige og ret så uforpligtende sammenkomster, som blev afholdt ved f.eks. rejsegildet på nybygninger. At ordet så i sin oprindelige form kommer af det mere alvorlige: højtid er vel efterhånden gledet ud og glemt.

Det var Jes Aage Nissen, som i begyndelsen af 1970erne - sammen med sin bestyrelse - tog initiativ til en meget nøje programsætning at byfesten. Her indgik så bl.a. de gudespil, som skulle understrege byens tilknytning til de gamle sagn og til tiden, da der lå et Vojens et helt andet sted. Selvom det nu er næsten 40 år siden, Odin og Thor rasede over scenen nede ved det gamle stadion, så er det stadig den lille hyggelige gud/nisse, som står på plakaterne og byder velkommen til byfesten.


Høttenissen, 1971

Der er næppe nogen i dag, som forarges af ham. Men det var der sandelig engang. I de historiske dokumenter, som jo er så interessante at gemme, ligger der endnu en "bandbulle" fra præsten i et af nabosognene.

Slemt gik det ud over postmesteren, den stakkel, fordi han udsendte et stempel påtrykt: "Og guderne ler i Vojens".


Poststemplet, 1971

Den gode præsts fordømmelse af indføringen af hedenskaben hviler stadig tungt på én af dem, som var med!

Høttefesten har ændret sig undervejs. Sådan er det, og sådan skal det være. Men det er en festlig uge, når trommerne og trompeterne lyder foran optogene og ude i teltene. Guderne ler fortsat i byen i de lystige augustdage!


Høttebryg


Gå til oversigten over Aage Grams lokalhistoriske fortællinger