Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.
Siger man Vojens, siger man også sport. Og lysten til leg går langt tilbage.
Tidligt var det fodbold, der blev dyrket i byen. Der eksisterede en forening, som hed Thrott, men det blev den senere boldklub, VB, som satte gang i udviklingen.
Til at begynde med var der en fodboldbane på hjørnet af Elmegade-Søndergade, men den var altid i en
dårlig forfatning og dertil anbragt på et uheldigt sted, for lige i nærheden lå brandstationen, hvad der
nok kunne skabe uro en gang imellem - både blandt spillere og blandt publikum.
Brandstationen på Søndergade, 1968
Der kom derfor planer om at finde en ny og bedre placering, og man fandt en plads lidt længere ude ad Vestergade - bag ved Henriksens hus, nu Dybbølgade.
Bag planerne stod VB, Vojens Boldklub, som var stiftet i 1923, og blandt andre en energisk drivkraft, som hed "Krølle", alias Christian Hansen. Pengene blev skaffet fra de forretningsdrivende, som skik jo altid har været, og "Krølle" fik fat i et gammelt hønsehus til omklædning - 200 kroner kostede det, men så var det også med fast "ventilation"!
Frivillige støbte fundamentet. Der lagdes en koldtvandsledning ind, og foreningen havde nu et fint klubhus og samlingssted, som holdt i mange år.
Vojens var jo en jernbaneby, så det var ganske naturligt, at fodboldbanen blev hegnet ind ved hjælp
af jernbanesveller Det nye anlæg stod klar til indvielse, og det skete ved en byfest den 6. august 1939.
Boldbanen, 1947
Der blev udkæmpet mange kampe på den ujævne bane, og de blå/hvid-stribede VB'ere vandt mange sejre og fik selvfølgelig også mange klø.
Det havde været irriterende med den brandstation ved Elmegade, men ringridningen på den ny bane vakte
heller ikke jubel hos boldspillerne. Den blev efterhånden temmelig medtaget, og så kom der igen planer på
bordet.
Ringriderryttere, 1950
VB havde i 1943 kæmpet sig op i mellemrækken, en placering, som slet ikke var så ringe. Det var trinet lige før mesterrækken og to trin før divisionerne. I det hele taget var der nu så god gang i ungdomsarbejdet, at det kneb med plads.
I 1951 købtes så et nyt areal - ca. 12 ha - til nye baner og anlæg. Denne gang i den østlige del af
byen, hvor "æ sto'e mos'" havde været. Der blev rigtignok snakket meget om mulighederne for at
få lavet fodboldbaner, som ikke gyngede på den gamle tørvebund. Men det lykkedes, og nu lå der en fin
opvisningsbane, to træningsbaner og et moderne klubhus - med varmtvandsledning blandt andet! Der blev
gjort klar til fest endnu engang, og den 5. august 1956 var der indvielse.
