Nybyggertid - med saloon og friluftsbad

Denne tekst er skrevet af Aage Gram og blev oprindeligt bragt i JydskeVestkysten. Den gengives her med tilladelse fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området.

Nybyggerbyen, Vojens, fik hurtigt beværtninger både vest og øst for banen. I starten har der været stor søgning af de mange, som var beskæftiget med anlægget af banen og nybyggeriet, som foregik rundt om.

Der var kommet folk fra alle egne af landet og også en del fra udlandet. "Jernbanebørsterne", som de kaldtes, var fra Tyskland, Polen. Sverige og flere andre steder. De fleste var vel bare på træk og var gode kunder i de hastigt oprettede kantiner og salooner.

Efterhånden opstod der et par mere standfaste beværtningssteder. Lagoni oprettede en krovirksomhed i det første hus, som blev bygget. Det lidt mærkelige navn "Konvent", som stod over indgangsdøren, og som egentlig betyder forsamling, var betegnelsen for byens første egentlige kro, og var nok også stedet, der blev kendt som Vojens Vesterkro. Den fulgtes så senere af nabobygningen - i dag Pauli - hvor Lagoni også et stykke tid optrådte som gæstgiver.


Vestergade 3 og 5, 1909

For nu at gøre historien færdig om bygrundlæggeren Lagoni som kromand, så møder vi ham sandelig også i den rolle øst for banen. Her dukker Østerkroen op; men det er en længere historie, som vi sikkert vender tilbage til.

Nu kom der da også andet end beværtninger. Det er fortsat P.N. Lagoni, som står for salgene og igangsættelserne, langt de fleste i hvert fald. Han lægger grunden til flere forretninger. I perioden fra midten af 60erne og frem dukker der nogle stykker op af dem, som blev kendte og betydende for den nye by. Der kommer navne på facaderne og dørene, som skulle blive kendte i tiden frem over. Blandt dem navnet Schmidt.

I 1882 solgte Lagoni en byggegrund til Ludvig Jensen Schmidt, der egentlig var startet som købmand i en lille lejet stald nær ved Vesterkroen. Den nye forretning i Vestergade 4 blev så ouverturen til den dynamik, som skulle kendetegne Schmidt-navnet i årene, der kom. Og som et eksempel på et af de tidlige initiativer, som udsprang fra familien, kan nævnes oprettelsen af byens første friluítsbad!


Vestergade 4, 1950

Syd for byen, i området ved "Nissebækken", indrettedes et badested, som fik navn efter Schmidts hustru.

"Helene Bad" blev navnet på et moderne, offentligt friluftsbad med adgangsbilletter og hvad der nu ellers hørte til driften af sådan et sted. Der skal efter sigende findes nogle eksemplarer af billetterne endnu.

Selve stedet finder man, når man går et lille stykke hen ad den gamle amtsbanelinje gennem resterne af "Olsens plantage".

Inde på en mark anes endnu fordybningerne fra byens første badeanstalt.


Gå til oversigten over Aage Grams lokalhistoriske fortællinger