Vojens Bibliotek og Aldi på hhv. Rådhuscentret 5 og 19

Biblioteksbygningen på Rådhuscentret 5 blev revet ned i november 2015, og december 2015 blev Aldis bygning på Rådhuscentret 19 revet ned. Det skete for at gøre plads til en ny og større Aldi-bygning.

Da kortene for de forskellige perioder viser byen, som den så ud sidst i den valgte periode - i dette tilfælde 2015 - burde biblioteksbygningen og Aldis gamle bygning med andre ord ikke være markeret på kortet.

Når vi alligevel viser deres grundrids meget svagt på kortet, skyldes det, at nedrivningerne skete så tæt på periodens slutning, som den gjorde.